Overraskende fund: Diabetikere kan forbedre deres helbred uden vægttab

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskning viser, at en reducering af specifikke type fødevarer nedsætter fedtindholdet hos personer med type 2-diabetes.

I Danmark lever over 300.000 med type 2-diabetes, og hertil skal tillægges de mange mennesker, som lever med uopdaget type 2-diabetes eller et forstadie hertil.

Type 2-diabetes er en alvorlig sygdom, da den kan medføre alvorlige komplikationer, blandt andet sygdom i nyrer, øjne og nerver, samt åreforkalkning og arvæv i leveren.

Ny forskning viser nu, at det for personer med type 2-diabetes er muligt at mindske denne risiko ved at omlægge kosten.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Læs også: Læge anbefaler fast tidspunkt for sidste kop kaffe

Bedre blodværdier reducerer risici

“I mange år er personer med type 2-diabetes blevet opfordret til at have fokus på at tabe sig og spise en fedtfattig kost. Op mod 50–60 % af energien skulle komme fra kulhydrater”, fortæller professor, overlæge, dr. med. Thure Krarup i pressemeddelelsen, der stod i spidsen for studiet og fortsætter:

“I vores studier har vi i stedet sammensat en velsmagende, dagligdags kost, hvor vi reducerede indholdet af kulhydrat og til gengæld øgede mængden af protein og fedt”.

“Det havde den positive effekt, at vi kunne måle et fald i leverfedt, og det er vigtigt, for hvis der er for meget leverfedt, (red.) er der også en øget risiko for hjertekarsygdomme”.

“Der ser også ud til at være en sammenhæng med, at vi også målte mindre fedt i blodet, særligt triglycerid og de små, tætte LDL- partikler, der kan fremkalde åreforkalkning. Og i modsætning til hvad man ellers har troet i mange år, så var det uafhængigt af, om forsøgspersonerne tabte sig i vægt”, afslutter han.

Læs også: Tidsbegrænset spisning kan mindske symptomer på Crohns sygdom, viser nyt studie

De bedre blodværdier er godt nyt for personer med type 2-diabetes, for det kan reducere risikofaktorerne for hjertekarsygdomme og mindre fedt i leveren nedsætter risikoen for udvikling af leversygdom.

Sammenligning af kost

I studierne sammenlignede man to typer af kost.

Den ene type havde en sammensætning af næringsstoffer, som man i mange år traditionelt har anbefalet personer med type 2-diabetes at spise og indeholdte 50 % kulhydrat, 17 % protein og 33 % fedt.

Den anden type var reduceret i kulhydratindholdet til 30 % af energien, men til gengæld øget i protein til 30 % og i fedt til 40 %.

Læs også: Derfor er cashewnødder en ideel snack for din sundhed

Svært at ændre madvaner

Erfaringen viser dog, at det for mange kan være svært at holde fast i de sunde madvaner, fortæller klinisk diætist og ph.d.-studerende Luise Persson Kopp fra Bispebjerg Hospital.

Dette kan skyldes manglende viden om, hvilke fødevarer der er sunde, hvordan de skal sammensættes og tilberedes, eller en opfattelse af at sund mad er dyrt.

Netop derfor var det vigtigt at maden, som forsøgspersoner spiste i projektet, kunne tilpasses dagligdagen. 

Maden, som forsøgspersonerne spiste, indeholdt grøntsager, fuldkornsprodukter, olivenolie, frugt, fisk, æg og kød, samt en del mejeriprodukter, der tilsammen sikrede et højt indhold af protein og vigtige vitaminer og mineraler.

Læs også: Sådan vælger du de mindst skadelige ultraforarbejdede fødevarer

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Det danske drikkevand kan øge risikoen for tarmkræft

Andre Artikler

Læge anbefaler fast tidspunkt for sidste kop kaffe

En læge peger på et konkret tidspunkt, hvor du bør droppe kaffen, hvis du vil give din søvn de bedste betingelser.

Novo Nordisk har testet en mere effektiv behandling af vægttab

Et omfattende forsøg med en ny kombinationsmedicin mod type 2-diabetes kan muligvis påvirke fremtidens behandlingsmuligheder.

Disse personlighedstræk kan påvirke din levealder

Din personlighed former ikke kun dine tanker og handlinger, men kan også få betydning for dit helbred og...

Varme bade viser potentiale i behandling af højt blodtryk

Ny forskning tyder på, at et varmt bad kan have en overraskende effekt på dit blodtryk – men eksperter maner til forsigtighed.

Læge anbefaler fast tidspunkt for sidste kop kaffe

En læge peger på et konkret tidspunkt, hvor du bør droppe kaffen, hvis du vil give din søvn de bedste betingelser.

Novo Nordisk har testet en mere effektiv behandling af vægttab

Et omfattende forsøg med en ny kombinationsmedicin mod type 2-diabetes kan muligvis påvirke fremtidens behandlingsmuligheder.

Disse personlighedstræk kan påvirke din levealder

Din personlighed former ikke kun dine tanker og handlinger, men kan også få betydning for dit helbred og...