Sådan forebygger du at have for meget jern i kroppen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange danskere bærer genet uden at vide det, som kan give alvorlige skader uden rettidig behandling.

Forestil dig, at din krop langsomt ophober jern over tid – uden at du opdager det.

Til sidst kan det føre til leverskader, hjertesygdomme og diabetes.

Hæmokromatose er en arvelig sygdom, der rammer tusindvis af danskere, ofte uden de selv ved det.

For meget jern

Jern er essentielt for kroppen, men for meget jern kan være farligt.

Læs også: Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Hos personer med hæmokromatose fungerer kroppens naturlige regulering af jernoptagelsen ikke optimalt, og det fører til en langsom ophobning i vitale organer.

Ifølge Nils Thorm Milman, speciallæge og lægefaglig konsulent i Dansk Hæmokromatose Forening, er sygdommen dog ikke så udbredt.

“For at blive syg skal man arve genet fra begge forældre, hvilket sker hos cirka 0,4-0,5 % af befolkningen. Selv blandt dem, der har to gener for hæmokromatose, udvikler en del mennesker ingen eller kun milde symptomer”, forklarer han til Netdoktor.

De skjulte tegn på jernophobning

Hæmokromatose udvikler sig gradvist over mange år, og symptomerne kan nemt forveksles med almindelige hverdagsproblemer.

Læs også: Et lille forsøg med blåbær og ældre: Tarmsporet der kan pege mod noget større

De første tegn opstår typisk i 30-50 års alderen og inkluderer:

  • Vedvarende træthed og svaghed
  • Ledsmerter, især i fingre og knæ
  • Mavesmerter og ubehag
  • Hudforandringer – en grålig eller bronzeagtig farve
  • Nedsat sexlyst eller impotens hos mænd
  • Uregelmæssig hjerterytme eller hjertesvigt

Hvis hæmokromatose ikke behandles, kan det føre til alvorlige komplikationer såsom diabetes, leverskader (herunder skrumpelever og leverkræft) samt hjertesygdomme.

Sådan tester du dig for hæmokromatose

Hvis du oplever symptomer, eller hvis sygdommen findes i din familie, bør du kontakte din læge. Diagnosen stilles med en simpel blodprøve.

Da symptomerne kan være diffuse, kan sygdommen være svær at opdage.

Læs også: Mere protein er ikke altid bedre: Over 350 studier peger på en overraskende bagside

Derfor anbefaler eksperter, at man får målt sin jernstatus omkring 25-35-årsalderen – på samme måde som blodtryk og kolesteroltal kontrolleres regelmæssigt.

Kan man forebygge jernophobning?

Hvis du har hæmokromatose, kan du selv tage nogle forholdsregler for at begrænse jernophobningen i kroppen:

  • Undgå jerntilskud og jerntilført mad
  • Begræns alkohol – især rødvin og øl, da de øger jernoptagelsen
  • Vær opmærksom på C-vitamin, da det øger kroppens evne til at optage jern
  • Spis mindre rødt kød og vælg hellere fisk eller lyst kød
  • Spis masser af grøntsager, da jern fra plantekilder optages dårligere og er derfor mindre problematisk

Artiklen er baseret på informationer fra Netdoktor.

Læs også: 5 efterårsgrøntsager din krop kan bruge til at klare sig bedre i forkølelsessæsonen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.

Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Daglig yoghurt kan skubbe tarmen i én retning og trække et par betændelsestal lidt ned, men virkningen står og falder med en lille detalje, mange aldrig læser på etiketten.

Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Et nyt studie afslører, at kvinders æggestokke fortsætter med at forandre sig i årtier efter overgangsalderen. Forskerne har fundet biologiske ændringer, som minder om dem, man ser ved æggestokkræft. Men hvad betyder det egentlig for kvinders sundhed?

P-piller og ibuprofen: Risikoen stiger faktisk inden pillerne tages

En stor europæisk undersøgelse vender op og ned på et velkendt advarselssignal, og pegefingeren flytter sig et uventet sted hen.

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.

Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Daglig yoghurt kan skubbe tarmen i én retning og trække et par betændelsestal lidt ned, men virkningen står og falder med en lille detalje, mange aldrig læser på etiketten.

Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Et nyt studie afslører, at kvinders æggestokke fortsætter med at forandre sig i årtier efter overgangsalderen. Forskerne har fundet biologiske ændringer, som minder om dem, man ser ved æggestokkræft. Men hvad betyder det egentlig for kvinders sundhed?