Det er ikke bare hvad du spiser der påvirker dit blodsukker, men også hvornår. Et tvillingestudie offentliggjort i tidsskriftet eBioMedicine i 2025 finder at personer der indtager hovedparten af deres kalorier sent på dagen, målt op mod deres egen indre biologiske rytme, har lavere insulinfølsomhed end de der spiser tidligere.
Studiet fulgte 92 raske voksne fra et tysk tvillingeregister (46 tvillingepar). Deltagerne bar aktivitetsmålere i 14 dage og førte et vejet madregnskab over fem dage med præcise tidspunkter og portionsstørrelser for alle måltider og snacks. I gennemsnit spiste de 4,75 måltider om dagen mellem klokken 9.15 og 20.12, og deres cirkadiske kaloriemidtpunkt, det tidspunkt hvor halvdelen af døgnets kalorier var indtaget, lå omkring klokken 15.51.
Kroppens insulinfølsomhed følger døgnrytmen
Insulinfølsomhed er kroppens evne til at få cellerne til at optage sukker fra blodet ved hjælp af insulin. Den svinger igennem døgnet og er typisk højest om morgenen for gradvist at falde hen mod aftenen.
Det betyder at det samme måltid giver et større blodsukkerudsving sent på dagen end tidligt. En medvirkende mekanisme er melatonin. Søvnhormonet stiger om aftenen og dæmper bugspytkirtlens insulinudskillelse, samtidig med at det fremmer insulinresistens, altså at cellerne reagerer dårligere på insulin.
Læs også: For lidt salt kan mærkes i kroppen: Her er symptomerne
Sen middag var forbundet med dårligere blodsukker
I det tyske studie var et senere cirkadisk kaloriemidtpunkt forbundet med lavere insulinfølsomhed og højere insulinresistens. Sene spisere havde også højere fasteinsulin, højere BMI og større taljemål end de tidlige spisere. Resultaterne holdt også når forskerne justerede for køn, alder, samlet energiindtag og søvnlængde.
“Personer der spiste hovedparten af deres kalorier tidligere på dagen, havde bedre insulinfølsomhed. Omvendt viste deltagere der spiste hovedparten af deres kalorier sent på dagen, dårligere insulinfølsomhed hvilket er forbundet med en højere risiko for type 2-diabetes,” forklarer professor Olga Ramich i en pressemeddelelse fra Det Tyske Diabetescenter.
Fordi studiet er observationelt, kan det ikke alene bevise at det er selve timingen der forårsager forskellen. Forskerne fandt desuden at op til 60 procent af variationen i spisetidspunkter kan tilskrives genetiske faktorer. Nogle mennesker har simpelthen sværere ved at flytte deres måltider end andre.
Praktisk konsekvens: tungere frokost, lettere aftensmad
For de omkring 290.000 danskere med prædiabetes, et forstadie til type 2-diabetes hvor langtidsblodsukkeret ligger mellem 42 og 47 mmol/mol ifølge Videncenter for Diabetes, kan måltidstiming være et sted at sætte ind sammen med kost- og motionsvaner. Den enkleste ændring er at rykke dagens tungeste måltid frem til frokost eller tidlig eftermiddag og gøre aftensmaden lettere.
Læs også: Det virale collagen-tilskud testet på 8.000 mennesker: her er hvad det virker til
Har du tegn på højt blodsukker eller er i risiko for type 2-diabetes, så tal med din egen læge inden du ændrer større ved din kost.
Læs også: Sådan kan daglig ingefær påvirke din krop: hvad forskning faktisk viser
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.