Spiser du usundt under graviditeten? Det kan øge risikoen for ADHD og autisme

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser en tydelig sammenhæng mellem kosten under graviditeten og risikoen for, at barnet udvikler ADHD eller autisme. Især en vestlig kost med meget fedt, sukker og forarbejdede fødevarer kan have en negativ effekt. Her er 10 ting, du bør vide.

Vestlig kost kan øge risikoen

Foto: Shutterstock.com

Studiet viser, at en kost rig på fedt, sukker og forarbejdede fødevarer øger risikoen for ADHD og autisme hos børn.

For lidt fisk og grøntsager kan have en effekt

Foto: Shutterstock.com

Kvinder, der spiser meget lidt fisk, frugt og grøntsager, har en øget risiko for at få et barn med udviklingsforstyrrelser.

Raffinerede kornprodukter kan påvirke barnets hjerne

Foto: Shutterstock.com

Hvidt brød og pasta mangler vigtige næringsstoffer og kan være en af de faktorer, der bidrager til en dårligere udvikling af hjernen.

Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, hvis du spiser mandler hver dag

Højt sukkerindtag under graviditeten er problematisk

Foto: Shutterstock.com

Sodavand, energidrikke og andre sukkerholdige drikke bidrager ikke med næringsstoffer, men kan ifølge forskerne være med til at øge risikoen for ADHD.

Fedtholdige animalske produkter spiller en rolle

Foto: Shutterstock.com

En kost rig på fedt fra smør, fede mejeriprodukter og rødt kød kan påvirke fostrets udvikling negativt, viser studiet.

Moderate ændringer kan gøre en forskel

Foto: Shutterstock.com

Selv små justeringer i kosten kan reducere risikoen. Kvinder, der skiftede til en sundere kost, havde markant lavere forekomst af udviklingsforstyrrelser hos deres børn.

Første og andet trimester er de mest afgørende

Foto: Shutterstock.com

Forskningen viser, at kosten i de første seks måneder af graviditeten har den største indflydelse på barnets udvikling.

Læs også: Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Kvinder, der ændrede deres kost, reducerede risikoen

Foto: Shutterstock.com

Studiet viste, at kvinder, der forbedrede deres kost under graviditeten, havde lavere risiko for at få et barn med ADHD eller autisme.

De danske kostråd kan muligvis optimeres

Foto: Shutterstock.com

Forskerne mener, at de officielle danske kostråd til gravide bør justeres, så de i højere grad anbefaler en kost med flere næringsrige fødevarer.

Blodprøver bekræftede sammenhængen

Foto: Shutterstock

Analyser af blodprøver fra over 60.000 mor-barn-par viste en tydelig forbindelse mellem kosten under graviditeten og udviklingen af ADHD og autisme hos børnene.

Artiklen er baseret på informationer fra IFORM.

Læs også: Sådan påvirker det dine nyrer, hvis du drikker for meget vand

Læs også: Sådan kan dit humør blive påvirket, hvis du skærer ned på koffein

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Din daglige kaffe kan sænke din risiko for leversygdom med op til halvdelen

Store gennemgange peger på en tydelig sammenhæng mellem daglig kaffe og en markant lavere risiko for skrumpelever og leverkræft.

Ny forskning: Disse madvaner kan hænge sammen med akne

Akne rammer ikke kun teenagere, men kan også være et problem i voksenlivet.Et stort britisk studie publiceret...

Rødt kød knyttes til 63 procent højere diabetesrisiko i nyt studie

Et studie af næsten 90.000 voksne peger på ét bestemt molekyle som mulig del af forklaringen.

Sådan kan en håndfuld pistacienødder om dagen påvirke dit hjerte og blodsukker

Kliniske forsøg har undersøgt, hvad daglig pistacieindtagelse gør ved blodtryk, kolesterol og blodsukker.

Din daglige kaffe kan sænke din risiko for leversygdom med op til halvdelen

Store gennemgange peger på en tydelig sammenhæng mellem daglig kaffe og en markant lavere risiko for skrumpelever og leverkræft.

Ny forskning: Disse madvaner kan hænge sammen med akne

Akne rammer ikke kun teenagere, men kan også være et problem i voksenlivet.Et stort britisk studie publiceret...

Rødt kød knyttes til 63 procent højere diabetesrisiko i nyt studie

Et studie af næsten 90.000 voksne peger på ét bestemt molekyle som mulig del af forklaringen.