De fleste af os har prøvet det: en hyggelig middag, hvor kylling eller andre kødretter står på bordet – og timer senere melder maven sig med ubehagelige symptomer. Det kan virke tilfældigt, men nye tal viser, at det sker oftere, end vi tror.
En bakterie i stigning
Antallet af danskere, der rammes af campylobacter, er steget markant de seneste år. Bakterien giver kraftig diarré, feber og mavesmerter – og i sjældne tilfælde alvorlige komplikationer.
Ifølge Statens Serum Institut registreres der nu tusindvis af tilfælde hvert år, og tallene ligger på niveau med før coronapandemien, hvor smitten ellers midlertidigt faldt.
Forskere fra både DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut arbejder tæt sammen om at kortlægge bakterien.
Læs også: Mange har spidskommen i køkkenskabet – nu undersøges dets effekt på kroppen
Med avancerede DNA-analyser, kendt som helgenomsekventering, kan de hurtigt spore, hvor smitten stammer fra.
Den største synder i køkkenet
Det viser sig, at kyllingekød fortsat er den primære smittekilde. Når rå saft fra kylling kommer i kontakt med andre fødevarer, kan bakterien sprede sig lynhurtigt.
Myndighederne understreger derfor, at det især er i køkkenet, du kan gøre en forskel.
Tre enkle regler kan mindske risikoen betragteligt:
Læs også: Sådan kan æbler påvirke dit blodsukker, hvis du spiser dem ofte
- Hold altid råt kød adskilt fra mad, der er klar til servering
- Sørg for, at kyllingekød er gennemstegt hele vejen igennem
- Undgå at genbruge kogevand eller stegefedt fra kødretter
Fremtiden for fødevaresikkerhed
For at bekæmpe campylobacter på et bredere plan forskes der i nye løsninger. Det handler blandt andet om fodertilsætningsstoffer, forbedrede kølemetoder og smartere emballage, som kan reducere bakterien allerede i produktionen.
Indtil da er rådet klart: tag køkkenhygiejnen alvorligt. For selv om de fleste kommer sig efter en infektion, er det ikke en oplevelse, nogen ønsker at udsætte sig selv eller familien for.
Artiklen er baseret på informationer fra TV2
Læs også: Her er de fødevarer en tidligere kræftforsker aldrig vælger