Kalium er det mineral, der holder rytmen i hjertet og styrkeevnen i musklerne. Falder niveauet for langt, kan det udløse alt fra træthed og forstoppelse til livstruende hjertearytmier, viser NIH’s opslagsværk StatPearls og Cleveland Clinics faktaark.
Tilstanden hedder hypokaliæmi og defineres som et kaliumniveau i blodet under 3,5 mmol/L. Danske Sundhed.dk’s Patienthåndbog opgør den hyppigste årsag klart: brug af vanddrivende medicin.
Hvorfor kalium er så vigtigt for hjerte og muskler
Kalium er en elektrolyt, som cellerne bruger til at sende de elektriske signaler, der får hjertet til at slå jævnt og musklerne til at trække sig sammen. Falder kaliummet, forstyrres den elektriske ledning i hjertecellerne. Ifølge NIH kan lavt kalium give ændringer i hjertets membranpotentiale og forsinket repolarisering, hvilket kan bane vej for arytmier som atrieflimren og i værste fald ventrikulær takykardi eller flimren.
I musklerne bremser lavt kalium overførslen af nervesignaler og svækker sammentrækningen. Det er derfor de første tegn ofte mærkes som træthed og svaghed i benene.
Læs også: Hvad kreatin gør ved din hukommelse - og hvem der profiterer mest af tilskuddet
De 8 tegn du skal kende
De klassiske symptomer, som NIH og Cleveland Clinic beskriver, er:
- Træthed, en usædvanlig, vedvarende udmattelse.
- Muskelsvaghed, særligt i benene, med nedsat kraft.
- Muskelkramper, hyppigst i læggene.
- Muskeltrækninger, små, ufrivillige spjæt.
- Forstoppelse, fordi tarmens muskler også arbejder langsommere.
- Hjertebanken, en fornemmelse af, at hjertet springer et slag over eller banker uroligt.
- Prikken og følelsesløshed, i hud og lemmer, det læger kalder paræstesier.
- Svimmelhed eller besvimelsesfornemmelse, ofte kombineret med lavt blodtryk ved svær mangel.
Cleveland Clinic understreger, at milde tilfælde ofte er helt uden symptomer, mens svær kaliummangel kan give lammelser, alvorlige hjerterytmeforstyrrelser og lavt blodtryk. NIH bemærker, at kliniske symptomer typisk først bliver tydelige, når kaliumniveauet er under 3 mmol/L.
Hvem er i risiko
Den store risikogruppe i Danmark er patienter i vanddrivende behandling. Loop-diuretika som furosemid og bumetanid bruges bredt mod hjertesvigt, væskeansamlinger og forhøjet blodtryk, og de øger nyrernes udskillelse af kalium. Medicin.dk beskriver loop-diuretika-induceret renalt kaliumtab som en velkendt bivirkning, og risikoen stiger yderligere, hvis man samtidig får binyrebarkhormon.
Andre almindelige årsager er langvarig diarré eller opkastning, ensidig kost, misbrug af afføringsmidler og kraftig sveden. Har du langvarig opkast eller diarré i mere end 24-48 timer, anbefaler Cleveland Clinic, at du søger læge hurtigt.
Læs også: Virker rhodiola rosea mod træthed og stress? Det viser kliniske forsøg faktisk
Hvornår skal du kontakte lægen
Sundhed.dk anbefaler, at man som fast bruger af vanddrivende medicin regelmæssigt får kontrolleret sit kaliumniveau ved en blodprøve hos egen læge. Diagnosen er enkel og stilles med en almindelig blodprøve.
Får du pludselige hjertebanken, uforklarlig muskelsvaghed eller kraftige lægkramper, og især hvis du samtidig er i vanddrivende behandling, bør du kontakte din læge og få tjekket dine elektrolytter. Milde tilfælde behandles ofte med kaliumtilskud efter aftale med lægen, mens svær hypokaliæmi kræver hospitalsindlæggelse med kalium givet i drop.
Læs også: Salget af magnesium er steget markant hos Matas - her er grunden
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.