10 tegn på, at du har kemohjerne

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Her er nogle overraskende tegn på, at din hjerne stadig kæmper, selv efter kræftbehandlingen er overstået.

Hukommelsen svigter i hverdagen

Foto: Shutterstock.com

En af de mest almindelige udfordringer er problemer med at huske ting, som før var en selvfølge. Det kan være alt fra navne på folk til, hvad man skulle hente i køkkenet.

Koncentrationen halter

Foto: Shutterstock.com

At holde fokus – hvad enten det er på en film, en bog eller en samtale – bliver pludselig svært. Tankerne vandrer, og man mister let tråden.

Ord der ikke vil findes

Foto: Shutterstock.com

Mange oplever, at de ikke kan finde det rigtige ord, når de skal formulere sig. Det kan føles som om, ordforrådet pludselig er blevet mindre tilgængeligt.

Læs også: Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder

Distraktion og glemsomhed midt i gøremål

Foto: Shutterstock.com

Det sker ofte, at man bliver distræt midt i en opgave. Man kan glemme, hvorfor man gik ind i et rum, eller miste overblikket i en samtale.

Udfordringer med at lære nyt

Foto: Shutterstock.com

Når hjernen skal tage imod ny information – eksempelvis i forbindelse med job eller uddannelse – kan det føles overvældende. Læring bliver mere langsom og krævende.

Multitasking er ikke længere muligt

Foto: Shutterstock.com

Tidligere kunne man jonglere med mange bolde ad gangen – nu bliver selv to ting ad gangen en kamp. Det mentale overskud er reduceret.

Planlægning kræver energi

Foto: Shutterstock.com

Noget så simpelt som at planlægge en fødselsdag eller en weekendtur kan virke uoverskueligt. Hjernen har svært ved at strukturere opgaver.

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Problemer kan opstå længe efter behandlingen

Foto: Shutterstock.com

For nogle kommer kognitive problemer ikke under behandlingen, men først når de vender tilbage til hverdagen. Her opdager de, at noget ikke fungerer som før.

Kemohjerne uden kemoterapi

Foto: Shutterstock.com

Selv patienter, der ikke har fået kemoterapi, kan opleve symptomer. Også antihormonbehandling, stråling, operation og selve diagnosen kan påvirke hjernen.

Søvn og psykisk belastning forværrer symptomerne

Foto: Shutterstock.com

Angst, depression og søvnproblemer, som ofte følger med en kræftdiagnose, spiller også ind. Når man sover dårligt, bliver kognitive udfordringer endnu mere udtalte.

Artiklen er baseret på informationer fra Netdoktor.

Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Læs også: Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder

Målingen hjemme i stuen viser to tal, men hvornår skal du egentlig blive bekymret, og hvornår er det bare helt almindeligt?

Sover du dårligt? Forskere peger på tre oversete årsager

Europæiske søvnforskere advarer om, at hverdagen i stigende grad arbejder mod en god nattesøvn, og at tre store kræfter trækker i samme retning.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder

Målingen hjemme i stuen viser to tal, men hvornår skal du egentlig blive bekymret, og hvornår er det bare helt almindeligt?

Sover du dårligt? Forskere peger på tre oversete årsager

Europæiske søvnforskere advarer om, at hverdagen i stigende grad arbejder mod en god nattesøvn, og at tre store kræfter trækker i samme retning.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.