Vi taler sjældent om døden – og når vi gør, er det ofte med frygt og usikkerhed. Men ifølge eksperter er døden en helt naturlig, fysisk proces.
Ved at forstå, hvad der sker med kroppen i de sidste dage og timer, kan vi mindske angsten.
Kroppen trækker sig stille tilbage
Måneder før døden begynder kroppen at gå i “tilbagetrækningsmodus”.
Den døende bruger mere tid i sengen, spiser og drikker mindre, og har behov for mere hjælp i hverdagen.
Læs også: Disse mediciner kan være skadelige under en graviditet
Søvn dominerer dagene, og det bliver svært at føre samtaler.
Sanserne begynder at sløves
Under den såkaldte overgangsfase mister kroppen gradvist sin kontakt med omverdenen.
Syn, hørelse, smag, lugt og følesans bliver mindre intense. Mange oplever også en tidsløshed, hvor døgnets rytme mister betydning.
Kroppen går i ketose
Når man holder op med at spise og drikke, skifter kroppen til at forbrænde fedt – en tilstand kaldet ketose.
Læs også: Derfor kan tarmen ikke hele sig selv ved Crohns og colitis: Betændelsen tapper cellernes energi
Dette kan paradoksalt nok give en følelse af eufori eller smertelindring, muligvis fordi stresshormonet kortisol falder, mens beroligende stoffer som GABA stiger.
Det aktive dødsleje starter
De sidste dage – eller timer – kaldes “aktiv død”.
Personen er typisk bevidstløs, og både vejrtrækning og puls bliver uregelmæssig. Det er her, kroppen begynder at lukke helt ned.
Musik kan stabilisere kroppen
En særlig type omsorgsperson kaldet en musik-thanatolog kan blive tilkaldt.
Læs også: Harvard-studie: Denne jobgruppe har den største risiko for strålingsrelateret kræft
De spiller harpe og synger ved sengekanten, hvilket kan regulere kroppens rytmer og mindske uro i de sidste øjeblikke.
Den sidste opblussen
Hos omkring en tredjedel af døende opleves en pludselig opblussen.
Personen vågner måske op, bliver mentalt klar, genkender familie og ønsker yndlingsmad – kun for kort tid senere at glide tilbage i den døende tilstand.
Hallucinationer og visioner er normale
Mange døende ser afdøde slægtninge, taler om at “pakke kufferten” eller vente på et tog. Disse visioner virker ofte trøstende og er en del af hjernens sidste proces.
Dødsrallen er ikke smertefuld
Den karakteristiske “dødsrallen” opstår, fordi personen ikke længere kan synke slim og spyt.
Det lyder dramatisk, men er ifølge eksperter ikke smertefuldt – det er bare kroppens måde at signalere, at enden er nær.
Døende kommunikerer uden ord
Ligesom spædbørn viser ubehag uden ord, gør døende det samme.
Erfarne hospiceplejere aflæser ansigtsudtryk, vejrtrækning og kropssprog for at forstå behov og lindre smerte.
Læs også: Alderen kan være afgørende for, hvilke vacciner du bør overveje
Viden giver ro
Jo mere vi ved om døden, desto mindre frygt har vi.
Forskning viser, at viden om dødsprocessen kan give både de døende og deres pårørende en følelse af kontrol og accept.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.