Prostatakræft er en af de største dræbere blandt mænd, men screeningsmetoden, som millioner har stolet på, har vist sig at have alvorlige mangler.
PSA-blodprøven, som i dag er den mest anvendte metode, giver falske positiver i tre ud af fire tilfælde, hvor der er tale om kræft, der vokser så langsomt, at det aldrig vil udvikle sig til noget farligt.
Det har ført til en bølge af unødvendige behandlinger og belastende undersøgelser, som i nogle tilfælde gør mere skade end gavn.
Samtidig er mange aggressive kræfttilfælde gået ubemærket hen, fordi PSA-testen ganske enkelt ikke er præcis nok.
Men nu tyder ny forskning på fra the Institute of Cancer Research, London, at en langt mere præcis og brugervenlig metode er lige om hjørnet.
En simpel test med stor præcision
Et britisk forskerhold har gennemført et opsigtsvækkende studie med over 6.000 mænd, der viser, at en spyttest – baseret på genetiske markører – kan identificere mænd med høj risiko for aggressiv prostatakræft langt mere præcist end PSA-testen.
Testen, der måler 130 genetiske variationer, afslørede kræft hos 40 procent af mændene med de højeste risikoscorer.
Til sammenligning rammer PSA-testen kun rigtigt i 25 procent af tilfældene.
Endnu mere slående er det, at spyttesten fandt en større andel af de mest aggressive former for prostatakræft, som kræver hurtig og målrettet behandling.
Håb for fremtidens kræftscreening
Forskerne bag testen håber nu, at den kan danne grundlag for et nyt screeningsprogram, der ikke kun er mere effektivt, men også mere skånsomt.
I stedet for at sende tusindvis af mænd gennem unødige scanninger og biopsier, kan man med denne metode målrette indsatsen mod dem, der virkelig har behovet.
Det er dog stadig ikke standard at bruge denne test – endnu. Der skal flere studier og godkendelser til, før det kan blive virkelighed i sundhedsvæsenet.
Læs også: Badesøen kan indeholde et stof der skader din hjerne og giver kramper
Men hvis udviklingen fortsætter som nu, kan en simpel spyttest i hjemmet blive nøglen til at redde liv og samtidig mindske unødige behandlinger, ifølge forskerne.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: Et måltid på strandrestauranten kan få isvand til at føles brændende: Modgift findes ikke
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.