90.000 europæere dør hvert år! Håndvaske kan være synderen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Håndvaske på hospitaler gemmer på en dødelig trussel – og nu slår forskere alarm.

Når vi tænker på hospitaler, forestiller vi os ofte sterile omgivelser, hvor hygiejne er i top.

Men en ny undersøgelse fra det spanske Son Llàtzer-hospital på Palma de Mallorca viser en langt mere skræmmende virkelighed.

Håndvaske, som ellers bliver jævnligt rengjort og desinficeret, er alligevel fyldt med potentielt livsfarlige bakterier.

Resistente overfor antibiotika

Forskerne bag studiet, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Microbiology, fandt hele 67 forskellige bakterietyper i håndvaskene på hospitalets intensivafdeling.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Flere af bakterierne var resistente overfor antibiotika – og dermed ekstra farlige for svækkede patienter.

Professor og mikrobiolog Margarita Gomila, som ledte undersøgelsen, kalder resultaterne “urovækkende”.

Hun påpeger især, at bakterierne blev fundet selv i en helt ny intensivafdeling, som kun havde været i brug i få måneder.

Dødelige infektioner spreder sig hurtigt

For raske mennesker er mange af de fundne bakterier ikke umiddelbart farlige.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

Men for patienter på en intensivafdeling – hvor immunforsvaret ofte er svækket – kan en infektion være forskellen mellem liv og død.

En af de farligste bakterier, forskerne fandt, er Pseudomonas aeruginosa, en berygtet bakterie, der ofte angriber lungesvage patienter og er kendt for at være ekstremt svær at behandle.

Netop denne bakterie er en af de store syndere bag hospitalsinfektioner, som ifølge EU hvert år koster 90.000 mennesker livet.

Men faren stopper ikke ved dødsfaldene.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

De mange infektioner lægger også et enormt økonomisk pres på sundhedsvæsenerne i Europa.

Ifølge forskningen koster hospitalsinfektioner EU-landene op til 178 milliarder kroner om året i ekstra behandlinger og længere indlæggelser.

Hvordan kan vi stoppe spredningen?

De spanske forskere mener, at der er akut behov for yderligere forskning i, hvordan disse bakterier kan bekæmpes mere effektivt.

Traditionel rengøring og desinficering er tilsyneladende ikke nok, og bakterierne bliver ved med at vende tilbage.

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Hvad betyder det for danske hospitaler?

Selvom undersøgelsen blev foretaget i Spanien, er problemet langt fra begrænset til Sydeuropa.

Også i Danmark har hospitalsbakterier kostet menneskeliv.

Flere tidligere undersøgelser har vist, at antibiotikaresistente bakterier er et stigende problem på danske hospitaler.

Forskere har advaret om, at vi kan være på vej mod en fremtid, hvor almindelige infektioner bliver svære – eller umulige – at behandle.

Læs også: Hjernestof som forskere afskrev som harmløst kan være skjult medskyldig i Alzheimers

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.