De fleste taler ikke højt om deres toiletbesøg. Det virker for privat. Alligevel har forskere fra Institute for Systems Biology fået 1.425 mennesker til at åbne op.
De har undersøgt, hvor ofte folk går på toilettet, og hvad det kan betyde for deres helbred.
Deltagerne blev bedt om at aflevere afførings- og blodprøver. Samtidig udfyldte de spørgeskemaer om deres kost, livsstil og generelle sundhed.
Alt sammen for at kortlægge, om der var mønstre.
Læs også: Din æggestok gør muligvis langt mere for din generelle sundhed end du tror
For ofte eller for sjældent kan være tegn
Forskerne fandt hurtigt en vigtig pointe. Hvis du går på toilettet meget sjældent eller alt for tit, kan det hænge sammen med helbredsproblemer.
Deltagere, der kun havde én eller to toiletbesøg om ugen, blev kategoriseret som forstoppede.
I modsatte ende fandt forskerne personer med diarré, der løb på toilettet fire gange om dagen eller mere.
Det interessante er, at blodprøverne afslørede toksiner og bakterier, som kan skade både lever og nyrer.
Læs også: Uger før blodproppen: 7 forvarsler kroppen sender som mange overser
Især hos dem, der havde afføring for sjældent, var der tegn på proteinforrådnelse i tarmen. Det kan skabe giftstoffer, der slipper ud i blodet.
Hvor mange gange bør man gå på toilettet?
Mange vil blive lettede over at høre, at der faktisk findes en slags optimal rytme. Forskerne kalder det for en Goldilocks-zone.
Her ligger man på ét til to toiletbesøg om dagen. De deltagere spiste generelt mere fiber, drak mere vand og dyrkede motion.
Deres tarmflora viste en sund balance af bakterier, som fermenterer fibre i stedet for proteiner.
Læs også: Livmoderknuder rammer op til 8 ud af 10 kvinder: 6 tegn du bør kende
Det er med til at beskytte kroppen mod de skadelige stoffer, der ellers kan dannes.
Kort sagt kan du faktisk selv gøre noget. Hold øje med dine vaner, spis grønt, drik nok væske og få pulsen op.
Artiklen er baseret på informationer fra Science Alert.
Læs også: Sådan udnytter du din morgenkaffe bedst muligt
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.