Studiet antyder, at forstyrrelser i en signalvej, der er en vigtig kommunikationsvej i kroppen, kan være med til at udløse blodpropper.
“I studiet afdækker vi de potentielle forbindelser mellem komponenter i JAK-STAT-signalvejen, blodmarkører i patienter med blodpropper – samt de genetiske faktorer der bidrager til risikoen for blodpropper hos patienter. Dette kan give os en ny forståelse af, hvorfor vi ser øget risiko for blodpropper ved brug af JAK-hæmmere”, forklarer Stine Rabech Haysen i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet, tidligere medicinstuderende på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som er førsteforfatter til publikationen.
Stort potentiale
Forskerne benyttede i studiet offentligt tilgængelige data fra en række større publicerede studier, der har undersøgt patienter med blodpropper og sammenlignet dem med raske personer.
De fandt ingen direkte genetisk forklaring, men fandt bl.a. en statistisk signifikant berigelse af gener, som er underlagt regulatorisk kontrol af JAK-STAT-signalvejen, blandt gener, hvis udtryk er ændret i patienter med blodpropper.
Læs også: Refluks kan øge kræftrisikoen – nu tester forskere probiotika
“Selvom vi ikke kan konkludere noget definitivt om den mekanistiske sammenhæng mellem brug af JAK-hæmmere og risiko for blodpropper, viser vores studie potentialet i at anvende data-mining til at identificere og belyse potentielle mekanismer for bivirkninger ved medicin”, siger en af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Per Qvist i pressemeddelelsen.
Hvad betyder det for patienterne?
Selvom JAK-hæmmere kun sjældent fører til blodpropper, er det vigtigt at forstå mekanismen bag, så risikoen kan reduceres.
“For den almindelige borger betyder studiet, at vi kommer tættere på at forstå, hvorfor nogle lægemidler kan give farlige bivirkninger som blodpropper. Vores metode kan i fremtiden bidrage til at identificere og forebygge alvorlige bivirkninger, hvilket potentielt kan gøre medicinbehandling sikrere”, fortæller den anden af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Tue Wenzel Kragstrup i pressemeddelelsen.
Forskerne vil nu teste metoden på andre typer medicin for at se, om den kan bruges bredt til at opdage bivirkninger.
Læs også: Gennembrud: Sclerose kan måske opdages 10 år tidligere
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Populær blodtryksmedicin kædes sammen med øget risiko for nyreskader