Blodpropper og medicin: Ny forskning afslører mulig sammenhæng

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Studiet kan være et skridt på vejen mod sikrere lægemidler uden alvorlige bivirkninger, vurderer forskere.

Studiet antyder, at forstyrrelser i en signalvej, der er en vigtig kommunikationsvej i kroppen, kan være med til at udløse blodpropper.

“I studiet afdækker vi de potentielle forbindelser mellem komponenter i JAK-STAT-signalvejen, blodmarkører i patienter med blodpropper – samt de genetiske faktorer der bidrager til risikoen for blodpropper hos patienter. Dette kan give os en ny forståelse af, hvorfor vi ser øget risiko for blodpropper ved brug af JAK-hæmmere”, forklarer Stine Rabech Haysen i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet, tidligere medicinstuderende på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som er førsteforfatter til publikationen.

Stort potentiale

Forskerne benyttede i studiet offentligt tilgængelige data fra en række større publicerede studier, der har undersøgt patienter med blodpropper og sammenlignet dem med raske personer.

De fandt ingen direkte genetisk forklaring, men fandt bl.a. en statistisk signifikant berigelse af gener, som er underlagt regulatorisk kontrol af JAK-STAT-signalvejen, blandt gener, hvis udtryk er ændret i patienter med blodpropper.

Læs også: Mange danskere har fedtlever uden at vide det: Her er, hvad du selv kan gøre

“Selvom vi ikke kan konkludere noget definitivt om den mekanistiske sammenhæng mellem brug af JAK-hæmmere og risiko for blodpropper, viser vores studie potentialet i at anvende data-mining til at identificere og belyse potentielle mekanismer for bivirkninger ved medicin”, siger en af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Per Qvist i pressemeddelelsen.

Hvad betyder det for patienterne? 

Selvom JAK-hæmmere kun sjældent fører til blodpropper, er det vigtigt at forstå mekanismen bag, så risikoen kan reduceres.

“For den almindelige borger betyder studiet, at vi kommer tættere på at forstå, hvorfor nogle lægemidler kan give farlige bivirkninger som blodpropper. Vores metode kan i fremtiden bidrage til at identificere og forebygge alvorlige bivirkninger, hvilket potentielt kan gøre medicinbehandling sikrere”, fortæller den anden af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Tue Wenzel Kragstrup i pressemeddelelsen.

Forskerne vil nu teste metoden på andre typer medicin for at se, om den kan bruges bredt til at opdage bivirkninger.

Læs også: Svimmelhed kan være et advarselstegn: Her er symptomerne, du skal kende

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Mange danskere har fedtlever uden at vide det: Her er, hvad du selv kan gøre

Mere end én million danskere lever med for meget fedt i leveren, men få ved hvor meget en fast træningsvane kan rykke tallene over tid.

Hun spiste 30 forskellige planter om ugen: Sådan gør du

En populær udfordring på TikTok går ud på at spise 30 forskellige plantebaserede fødevarer om ugen.Ifølge forskning...

Du har måske regnet din maxpuls forkert hele livet: Her er den rigtige formel

Formlen de fleste bruger på løbeturen, blev opfundet som et skøn i 1970'erne, og den rammer skævt for både unge og ældre voksne.

Svimmelhed kan være et advarselstegn: Her er symptomerne, du skal kende

Den hyppigste årsag kan ofte behandles på få minutter hos lægen, men nogle få tegn kræver 112 med det samme.

Mange danskere har fedtlever uden at vide det: Her er, hvad du selv kan gøre

Mere end én million danskere lever med for meget fedt i leveren, men få ved hvor meget en fast træningsvane kan rykke tallene over tid.

Hun spiste 30 forskellige planter om ugen: Sådan gør du

En populær udfordring på TikTok går ud på at spise 30 forskellige plantebaserede fødevarer om ugen.Ifølge forskning...

Du har måske regnet din maxpuls forkert hele livet: Her er den rigtige formel

Formlen de fleste bruger på løbeturen, blev opfundet som et skøn i 1970'erne, og den rammer skævt for både unge og ældre voksne.