Blodpropper og medicin: Ny forskning afslører mulig sammenhæng

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Studiet kan være et skridt på vejen mod sikrere lægemidler uden alvorlige bivirkninger, vurderer forskere.

Studiet antyder, at forstyrrelser i en signalvej, der er en vigtig kommunikationsvej i kroppen, kan være med til at udløse blodpropper.

“I studiet afdækker vi de potentielle forbindelser mellem komponenter i JAK-STAT-signalvejen, blodmarkører i patienter med blodpropper – samt de genetiske faktorer der bidrager til risikoen for blodpropper hos patienter. Dette kan give os en ny forståelse af, hvorfor vi ser øget risiko for blodpropper ved brug af JAK-hæmmere”, forklarer Stine Rabech Haysen i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet, tidligere medicinstuderende på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som er førsteforfatter til publikationen.

Stort potentiale

Forskerne benyttede i studiet offentligt tilgængelige data fra en række større publicerede studier, der har undersøgt patienter med blodpropper og sammenlignet dem med raske personer.

De fandt ingen direkte genetisk forklaring, men fandt bl.a. en statistisk signifikant berigelse af gener, som er underlagt regulatorisk kontrol af JAK-STAT-signalvejen, blandt gener, hvis udtryk er ændret i patienter med blodpropper.

Læs også: Forskere testede 980 lægemidler: Ét viste særlig lovende resultater mod slidgigt

“Selvom vi ikke kan konkludere noget definitivt om den mekanistiske sammenhæng mellem brug af JAK-hæmmere og risiko for blodpropper, viser vores studie potentialet i at anvende data-mining til at identificere og belyse potentielle mekanismer for bivirkninger ved medicin”, siger en af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Per Qvist i pressemeddelelsen.

Hvad betyder det for patienterne? 

Selvom JAK-hæmmere kun sjældent fører til blodpropper, er det vigtigt at forstå mekanismen bag, så risikoen kan reduceres.

“For den almindelige borger betyder studiet, at vi kommer tættere på at forstå, hvorfor nogle lægemidler kan give farlige bivirkninger som blodpropper. Vores metode kan i fremtiden bidrage til at identificere og forebygge alvorlige bivirkninger, hvilket potentielt kan gøre medicinbehandling sikrere”, fortæller den anden af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Tue Wenzel Kragstrup i pressemeddelelsen.

Forskerne vil nu teste metoden på andre typer medicin for at se, om den kan bruges bredt til at opdage bivirkninger.

Læs også: Så højt må dit blodsukker være to timer efter et måltid

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Sjælden synsskade kobles nu til Ozempic og Mounjaro: FDA kræver ny advarsel på pakken

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forskere testede 980 lægemidler: Ét viste særlig lovende resultater mod slidgigt

Blandt næsten tusind godkendte lægemidler dukkede en gammel kending op, som normalt bruges til noget helt andet.

Så højt må dit blodsukker være to timer efter et måltid

Det er den tilstand kroppen er i det meste af dagen, men de færreste ved, hvad et normalt tal faktisk ser ud.

Morgenmad er dagens vigtigste måltid: Forskningen fortæller dog en anden historie

Sætningen er så gammel og så ofte gentaget, at de færreste tænker over, hvor den egentlig kommer fra.

Bruger du penge på probiotika? Stor forskningsgennemgang sår tvivl om effekten

Pillerne sælges mod næsten alt med maven og immunforsvaret, men når forskerne gennemgår de store oversigter, falder rigtig mange af påstandene fra hinanden.

Forskere testede 980 lægemidler: Ét viste særlig lovende resultater mod slidgigt

Blandt næsten tusind godkendte lægemidler dukkede en gammel kending op, som normalt bruges til noget helt andet.

Så højt må dit blodsukker være to timer efter et måltid

Det er den tilstand kroppen er i det meste af dagen, men de færreste ved, hvad et normalt tal faktisk ser ud.

Morgenmad er dagens vigtigste måltid: Forskningen fortæller dog en anden historie

Sætningen er så gammel og så ofte gentaget, at de færreste tænker over, hvor den egentlig kommer fra.