Chokeret læge: Danskere strømmer til akutsystemet uden grund

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse afslører forbløffende svar, der får lægerne til at rulle med øjnene.

Det danske sundhedssystem knager under presset.

Hver uge modtager vagtlægerne i Region Syddanmark over 1.000 opkald, som reelt burde være gået til patienternes egen læge.

På akutmodtagelsen i Kolding oplever lægerne dagligt patienter, der ikke har akutte symptomer, men alligevel søger hjælp uden at vente på deres egen læge.

Kristian Møller, en læge i akutmodtagelsen og populær sundhedsformidler på sociale medier, har sat sig for at undersøge, hvorfor så mange danskere dropper egen læge til fordel for akutsystemet.

Læs også: 240.000 danskere kan have KOL uden at vide det: Hold øje med disse symptomer

Resultaterne har chokeret ham.

Tre typer patienter misbruger akutsystemet

Ifølge Kristian Møller er der tre typiske patienttyper, der fylder unødigt i akutmodtagelsen:

De utålmodige

Mange patienter forveksler utålmodighed med en reel forværring af deres tilstand.

“Hvad har ændret sig? Nogle gange finder man ud af, at det er utålmodigheden, der har ændret sig. Så spørg dig selv: ‘Skal en læge skal smide alt, hvad han har i hænderne for at se på det'”, forklarer Kristian Møller til B.T.

Læs også: Efterårsvaccination mod influenza og covid-19 starter 1. oktober: Er du på listen?

Vil have mere

Nogle patienter forsøger at udnytte systemet ved at få ekstra behandlinger eller undersøgelser, mens de alligevel er på hospitalet.

“Det kan være patienter, der kommer med én ting, men siger: »Min læge har henvist mig til en CT scanning (om noget helt andet) om fire uger. Kan jeg ikke lige få den lavet, når jeg nu er her alligevel”, siger Kristian Møller.

Dem, der smutter

En frustrerende gruppe af patienter forlader akutmodtagelsen, inden de er færdigbehandlet, simpelthen fordi ventetiden er for lang.

“Vi oplever ofte, at patienter går, fordi de ikke gider bruge mere tid. Det siger meget om, at det problem, man kom med, måske ikke var alvorligt nok til, at det var ventetiden værd”, siger Kristian Møller.

Læs også: Luftforurening rammer dig hårdere, hvis din talje er for stor

Brug sundhedssystemet med omtanke

Regionernes undersøgelser viser, at en stor del af henvendelserne til vagtlægerne og akutmodtagelserne kunne have ventet til egen læges åbningstid.

Det har konsekvenser:

  • Ressourcerne trækkes væk fra de patienter, der virkelig har brug for akut hjælp.
  • Unødvendige opkald og besøg skaber længere ventetider for alle.

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

Læs også: Skrumpelever rammer flere unge: Disse to faktorer øger risikoen markant før de 50

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

240.000 danskere kan have KOL uden at vide det: Hold øje med disse symptomer

Åndenød, hoste og pibende vejrtrækning kan være lette at bortforklare, men symptomerne kan være tegn på en sygdom, som ofte bliver opdaget for sent.

Efterårsvaccination mod influenza og covid-19 starter 1. oktober: Er du på listen?

1,3 millioner danskere får i disse dage besked i e-Boksen eller postkassen.

Luftforurening rammer dig hårdere, hvis din talje er for stor

Nyt studie peger på taljemålet, ikke BMI, som markøren der afslører, hvem der bærer den tungeste byrde af luftforurening.

Skrumpelever rammer flere unge: Disse to faktorer øger risikoen markant før de 50

Type 2-diabetes og svær overvægt tegner sig som de tungeste modificerbare risikofaktorer for tidlig leverskade, viser nyt amerikansk studie.

240.000 danskere kan have KOL uden at vide det: Hold øje med disse symptomer

Åndenød, hoste og pibende vejrtrækning kan være lette at bortforklare, men symptomerne kan være tegn på en sygdom, som ofte bliver opdaget for sent.

Efterårsvaccination mod influenza og covid-19 starter 1. oktober: Er du på listen?

1,3 millioner danskere får i disse dage besked i e-Boksen eller postkassen.

Luftforurening rammer dig hårdere, hvis din talje er for stor

Nyt studie peger på taljemålet, ikke BMI, som markøren der afslører, hvem der bærer den tungeste byrde af luftforurening.