Chokeret læge: Danskere strømmer til akutsystemet uden grund

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse afslører forbløffende svar, der får lægerne til at rulle med øjnene.

Det danske sundhedssystem knager under presset.

Hver uge modtager vagtlægerne i Region Syddanmark over 1.000 opkald, som reelt burde være gået til patienternes egen læge.

På akutmodtagelsen i Kolding oplever lægerne dagligt patienter, der ikke har akutte symptomer, men alligevel søger hjælp uden at vente på deres egen læge.

Kristian Møller, en læge i akutmodtagelsen og populær sundhedsformidler på sociale medier, har sat sig for at undersøge, hvorfor så mange danskere dropper egen læge til fordel for akutsystemet.

Læs også: Almindelig kolesterolmedicin kan have overraskende effekt på synet

Resultaterne har chokeret ham.

Tre typer patienter misbruger akutsystemet

Ifølge Kristian Møller er der tre typiske patienttyper, der fylder unødigt i akutmodtagelsen:

De utålmodige

Mange patienter forveksler utålmodighed med en reel forværring af deres tilstand.

“Hvad har ændret sig? Nogle gange finder man ud af, at det er utålmodigheden, der har ændret sig. Så spørg dig selv: ‘Skal en læge skal smide alt, hvad han har i hænderne for at se på det'”, forklarer Kristian Møller til B.T.

Læs også: Ny forskning: Denne fejl kan få dit blodtryk til at se for højt ud

Vil have mere

Nogle patienter forsøger at udnytte systemet ved at få ekstra behandlinger eller undersøgelser, mens de alligevel er på hospitalet.

“Det kan være patienter, der kommer med én ting, men siger: »Min læge har henvist mig til en CT scanning (om noget helt andet) om fire uger. Kan jeg ikke lige få den lavet, når jeg nu er her alligevel”, siger Kristian Møller.

Dem, der smutter

En frustrerende gruppe af patienter forlader akutmodtagelsen, inden de er færdigbehandlet, simpelthen fordi ventetiden er for lang.

“Vi oplever ofte, at patienter går, fordi de ikke gider bruge mere tid. Det siger meget om, at det problem, man kom med, måske ikke var alvorligt nok til, at det var ventetiden værd”, siger Kristian Møller.

Læs også: Kost og motion satte type 2-diabetes i remission hos 54 procent af unge voksne

Brug sundhedssystemet med omtanke

Regionernes undersøgelser viser, at en stor del af henvendelserne til vagtlægerne og akutmodtagelserne kunne have ventet til egen læges åbningstid.

Det har konsekvenser:

  • Ressourcerne trækkes væk fra de patienter, der virkelig har brug for akut hjælp.
  • Unødvendige opkald og besøg skaber længere ventetider for alle.

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

Læs også: Første nye middel mod gonorré i over 30 år godkendt: Pillen kan afløse sprøjten

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sådan bør du tilberede dine æg, hvis du vil passe på hjertet

Æg kan sagtens indgå i en hjertevenlig kost, men måden, som de bliver tilberedt på, kan have betydning....

Almindelig kolesterolmedicin kan have overraskende effekt på synet

Ny forskning peger på, at en velkendt type medicin kan have en uventet sammenhæng med risikoen for alvorlige synsproblemer.

30 års forskning i 160.000 kvinder: Denne kost kan mindske risikoen for brystkræft

Et nyt 30-årigt studie med over 160.000 sygeplejersker tegner et tydeligt billede af, hvad fødevarer kan gøre ved risikoen for netop den brystkræft, der er sværest at ramme.

Så få skridt om dagen er forbundet med bedre mental trivsel hos unge

Et nyt studie pegede på et helt konkret niveau, og effekten var tydelig et år senere.

Sådan bør du tilberede dine æg, hvis du vil passe på hjertet

Æg kan sagtens indgå i en hjertevenlig kost, men måden, som de bliver tilberedt på, kan have betydning....

Almindelig kolesterolmedicin kan have overraskende effekt på synet

Ny forskning peger på, at en velkendt type medicin kan have en uventet sammenhæng med risikoen for alvorlige synsproblemer.

30 års forskning i 160.000 kvinder: Denne kost kan mindske risikoen for brystkræft

Et nyt 30-årigt studie med over 160.000 sygeplejersker tegner et tydeligt billede af, hvad fødevarer kan gøre ved risikoen for netop den brystkræft, der er sværest at ramme.