Dansk studie afslører: Babyers hjerter påvirket af mors diabetes

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Du har sikkert hørt rådene om at passe på dit hjerte, når du bliver ældre: Spis sundt, dyrk motion, drop cigaretterne.

Nye danske forskningsresultater peger på, at små spor i hjertets opbygning hos nyfødte kan hænge sammen med, om moren havde diabetes under graviditeten.

Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet bliver hjertesyg – men det sår et frø til en mulig risiko, som forskerne nu undersøger nærmere.

Spor i hjertet allerede som spæd

Et kæmpe dansk studie, Copenhagen Baby Heart Study, har kigget nærmere på hjerterne hos over 25.000 nyfødte børn.

Ved hjælp af avancerede hjertescanninger har forskerne opdaget små, men tydelige forskelle hos babyer, hvis mødre havde enten graviditetsdiabetes eller kronisk diabetes under graviditeten.

Læs også: WHO: Næsten 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges - her er de tre største risikofaktorer

Resultaterne viser blandt andet, at:

  • Babyernes venstre hjertekammer er mindre end hos børn af raske mødre.
  • Væggene i hjertekammeret er tykkere end normalt.
  • Hjertet pumper mindre blod ud per slag, men kompenserer ved at slå hurtigere.

Kort sagt: Hjerterne ser en smule anderledes ud allerede i livets første uger.

Mulig risiko senere i livet

Det kan virke som små detaljer, men de anatomiske forskelle kan måske forklare, hvorfor tidligere studier har vist, at børn af mødre med diabetes har en øget risiko for hjertesygdom, når de bliver voksne.

Forskerne bag undersøgelsen vil derfor fortsætte med at følge børnene, når de vokser op, for at se, om hjerteforskellene bliver hængende – og om de kan være med til at forudsige fremtidige helbredsproblemer.

Læs også: Skjult risiko for slagtilfælde rammer titusindvis: Her er testen du selv bør bede om hos lægen

Seniorforsker Heather Boyd fra Statens Serum Institut, som har været med i studiet, understreger, at der ikke er grund til panik.

Resultaterne betyder ikke, at alle børn født af mødre med diabetes vil udvikle hjertesygdom. Men det viser, at graviditeten kan have en større betydning for barnets helbred, end vi før har vidst.

Hvad kan det betyde for fremtiden?

Hvis forskernes mistanke holder stik, kan det få konsekvenser for, hvordan man holder øje med børns hjertehelbred i fremtiden.

Måske skal børn af mødre med diabetes have ekstra opmærksomhed og rådgivning om livsstil allerede fra en tidlig alder. Det er netop den slags viden, som Copenhagen Baby Heart Study håber at kunne bidrage med.

Læs også: Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

Studiet er det største af sin slags i verden, og resultaterne kan derfor være med til at ændre den måde, man fremover screener, forebygger og behandler hjerteproblemer hos børn.

For mens vi alle gerne vil gøre noget godt for vores helbred i dag – er det tankevækkende, at nogle af svarene på vores fremtidige sundhed måske allerede findes i den måde, vi blev til på.

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

WHO: Næsten 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges – her er de tre største risikofaktorer

En ny global analyse peger på tre risikofaktorer du selv kan påvirke.

Har du brug for D-vitamintilskud om sommeren? Her er Sundhedsstyrelsens svar

Solen er stærk nok fra maj til september, men flere grupper har brug for tilskud hele året.

Skjult risiko for slagtilfælde rammer titusindvis: Her er testen du selv bør bede om hos lægen

Titusindvis af danskere går uvidende rundt med en usynlig og potentielt livsfarlig hjertetrussel i blodet, som lægernes normale standardtjek overser fuldstændigt.