Debatten om Covid-19-vacciner har i flere år været præget af usikkerhed om bivirkninger og langvarige gener.
Spørgsmålet har haft betydning for både vaccinationsvilje og tilliden til sundhedsmyndigheder.
Ifølge forskere er det derfor centralt at skelne mellem dokumenterede sammenhænge og oplevede symptomer.
Et stort dansk kohortestudie bidrager nu med viden, der rækker ud over den enkelte vaccine og ind i en bredere diskussion om forventninger, sundhedsadfærd og kommunikation.
Læs også: Millioner tager hjertemedicin – nu sår forskere tvivl om effekten
Studiet er gennemført i samarbejde mellem Aarhus Universitet, flere universitetshospitaler og Aalborg Universitet, med ekstern finansiering fra TrygFonden og Danmarks Frie Forskningsfond.
Hvad undersøgelsen viste
Studiet publiceret i International Journal of Epidemiology fulgte mere end 90.000 danskere over tid.
Deltagerne blev inddelt efter deres holdning til Covid-19-vacciner, og forskerne sammenlignede forekomsten af uspecifikke, langvarige symptomer blandt vaccinerede og ikke vaccinerede.
Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at hovedparten af deltagerne ikke udviser tegn på, at vaccination i sig selv fører til vedvarende symptomer.
Læs også: Anne Hathaway gennemgik operation efter skjult sygdom
Denne observation adskiller sig fra tidligere, mindre studier ved sin størrelse og ved at inddrage deltagernes forventninger som en analytisk faktor.
Fortolkning og perspektiv
Først blandt en mindre gruppe med udtalte bekymringer fandt forskerne en højere rapportering af symptomer.
Ph.d.-studerende Christina Bisgaard Jensen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet peger på nocebo effekten som en mulig forklaring.
Hun siger i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet: “Symptomerne er helt reelle for dem, der oplever dem. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vaccinen er årsagen”.
Læs også: Mange kvinder tager på i overgangsalderen – nu peger forskere på disse bestemte fødevarer
Hun peger på, at oplevede bivirkninger ikke kan forstås isoleret fra psykologiske og sociale faktorer.
Kilder: Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet, Nyheder 24 og International Journal of Epidemiology.
Læs også: Han sagde farvel til sukker i en måned - sådan påvirkede det hans hjerne