Forskere fra professor Vijay Tiwaris forskningsgruppe ved Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, har udviklet en ny metode kaldet MoPEDE, der kan forbedre behandlingen af epilepsi, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Metoden kombinerer hjernemålinger med genetiske analyser og giver dybere indblik i oprindelsen og mekanismerne bag epileptiske anfald.
Genetik møder hjernemålinger
Epilepsi er en tilstand, hvor hjernen pludselig sender uregelmæssige signaler, som udløser anfald. For effektiv behandling er det afgørende at lokalisere de præcise områder i hjernen, hvor anfaldene stammer fra.
MoPEDE-metoden bruger SEEG-elektroder, som ikke kun registrerer hjernens elektriske aktivitet, men også indsamler biologisk materiale som RNA og DNA fra de berørte områder.
Læs også: Kombination af to lægemidler giver markant lavere kræftdødelighed
“Vi kan nu udtrække værdifuld genetisk information fra meget små mængder materiale”, forklarer Dr. Arun Mahesh Mariappan, adjungeret professor, Institut for Molekylær Medicin.
LÆS OGSÅ: Ny forskning: Denne sygdom er undervurderet
Håb om skræddersyet behandling til hver patient
MoPEDE blev udviklet i tæt samarbejde med professor David Henshalls team ved RCSI i Dublin. Ved at kombinere genetiske data med detaljerede hjernemålinger tilbyder metoden læger en mere præcis kortlægning af epileptiske områder.
Dette er især gavnligt for patienter, der ikke reagerer på medicin eller har behov for kirurgisk indgreb.
Læs også: Læge afslører: Derfor kan McDonald’s faktisk lindre migræne
Resultaterne kan bane vejen for personligt tilpassede behandlinger, der er skræddersyet til den enkelte patient.
Fremtidig udvikling
På lang sigt har metoden potentialet til ikke kun at forbedre diagnosen, men også bidrage til udviklingen af nye behandlingsmetoder tilpasset forskellige typer epilepsi. For mange patienter og deres familier betyder dette bedre hverdagsliv med færre usikkerheder og mere effektive behandlinger.
Forskerne håber, at MoPEDE snart vil blive en del af klinisk praksis og hjælpe flere mennesker med at opnå bedre kontrol over deres epilepsi.
Metoden er stadig under udvikling og bygger indtil videre på data fra kun tre patienter. Forskningen viser dog lovende resultater, der peger på store fremtidige muligheder. Placeringen af elektroder kan dog påvirke de genetiske data, og yderligere tests er nødvendige, før metoden kan tages i brug klinisk.
Læs også: Så lang tid kan du være vågen, før hjernen begynder at svigte
Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.
LÆS OGSÅ: Disse 5 almindelige madvarer kan skade din hjerne
LÆS OGSÅ: Få en ung og sund hjerne med disse 10 fødevarer
Læs også: Fra hedeture til hormonbalance – sådan kommer du bedst igennem overgangsalderen