Det starter som et lille pres i tindingerne. Men før du ved af det, dunker hovedet og tankerne bliver slørede.
For mange danskere er spændingshovedpine en uønsket følgesvend i en travl hverdag. Særligt foran skærmen eller under pressede opgaver.
Det virker næsten instinktivt at række ud efter smertestillende. Men måske bør du i stedet række ud efter noget langt mere hverdagsagtigt – og helt uden bivirkninger.
Et trick så simpelt, at du overser det
Forestil dig, at nøglen til lindring faktisk ligger blandt kuglepenne, viskelædere og linealer.
Læs også: Risikoen for Parkinson-symptomer kan være markant højere, hvis du er voksen med autisme
Ifølge livsstilsmagasinet Pure Wow kan et overraskende trick give effektiv lindring på få minutter – og alt, du behøver, er en blyant.
Placer blyanten mellem dine tænder, uden at bide sammen. Lad den hvile dér i et par minutter. Det lyder næsten for nemt, men det er netop det, der gør det så genialt.
Hemmeligheden ligger i kroppens respons. Ved at have noget mellem tænderne tvinges dine kæbemuskler til at slappe af. Og det er her, magien sker.
Derfor virker det
Når vi koncentrerer os eller er stressede, spænder vi ofte ubevidst i kæben. Det sætter gang i en kædereaktion: spændinger breder sig til nakke, skuldre og hoved.
Læs også: Zombieceller kan fremskynde aldring: Nu har forskere gjort et gennembrud
Resultatet er velkendt – dunkende, stikkende eller trykkende smerter i hovedet.
Ved at løsne op for kæbespændingerne, kan du bryde den onde cirkel. Det gør tricket ideelt for dem, der bruger mange timer foran computeren, eller ofte er under pres.
Så næste gang du mærker hovedpinen snige sig ind, så prøv dette enkle greb.
Det kan være, du slipper for pillen – og redder resten af dagen med noget så simpelt som en blyant.
Læs også: Forskere advarer om farlig kombination af mad og antidepressiv medicin
Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.dk og Pure Wow.
Læs også: Ny forskning afslører, hvorfor sukker kan være særligt skadeligt for nogle mænd
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.