Hjernefrysning opstår, når ganen bliver hurtigt afkølet, for eksempel af is eller kolde drikke. Ifølge Popular Science reagerer blodkarrene i området med det samme.
Først trækker blodkarrene sig sammen på grund af kulden. Kort efter udvider de sig igen for at hjælpe med at holde hjernen varm. Det er kroppens måde at beskytte sig selv på.
Denne hurtige ændring i blodkarrene kan føre til smerte, som mange kender som hjernefrysning.
Nerverne spiller en rolle
Smerterne hænger sammen med en nerve i ansigtet, som kaldes trigeminusnerven. Den sender signaler fra ansigtet og op til hjernen.
Læs også: Kroppens indre ur starter før fødslen, viser nyt studie
Ifølge Popular Science kan hjernen have svært ved at finde ud af, præcis hvor smerten kommer fra.
Derfor mærker man ofte smerte i panden, selvom kulden rammer ganen.
Den samme nerve er også vigtig ved migræne, hvilket forklarer, hvorfor hjernefrysning kan føles som en kort migræne.
Hvad skal man gøre, hvis man får hjernefrys?
Selvom det gør ondt, er hjernefrysning ikke farligt. Smerten varer som regel kun 30 til 60 sekunder.
Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, hvis du spiser bønner hver dag
Man kan undgå det ved at spise kolde ting langsommere, så munden når at vænne sig til temperaturen.
Hvis det allerede er sket, kan man varme ganen op igen ved at drikke noget varmt eller presse tungen mod ganen.
Kilder: Popular Science.
Læs også: Forskere identificerer muligt tidligt tegn på Alzheimers sygdom