Derfor falder håret af – og sådan får du det tilbage

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange mennesker oplever før eller siden, at håret bliver tyndere, og håret mister fylde.

Hårtab kan skyldes mange forskellige ting. Her får du overblik over, hvorfor håret falder af, og hvad du kan gøre ved det.

Hvad er hårtab?

Foto: Shutterstock.com

Den lægelige betegnelse for hårtab er alopecia. Det dækker over tilstanden, hvor vi mister mere hår, end vi producerer.

Almindelig hårfældning er en naturlig del af hårets livscyklus, men hårtab opstår, når væksten ikke kan følge med.

Læs også: Hver 13. ung kan have tidlige tegn på åreforkalkning, viser ny undersøgelse

Det kan føre til tyndt hår eller skaldede områder på hovedet.

Hårets livscyklus

Foto: Shutterstock.com

Et hår gennemgår tre faser: vækst, overgang og hvile. Vækstfasen varer op til syv år for kvinder, hvorefter håret går i en kort overgangsfase og til sidst en hvilefase på 3-4 måneder, inden det falder af.

En hårrod kan gennemgå op til 30 cyklusser i løbet af livet.

Mønsterskaldethed

Foto: Shutterstock.com

Den mest udbredte form for hårtab kaldes androgen alopeci. Den giver skaldede områder på toppen af hovedet, mens siderne og nakken bevares.

Læs også: Sådan undgår du hudreaktioner fra halloweenmakeup, der kan opstå op til tre dage efter

Hos kvinder ses tilstanden oftest omkring overgangsalderen og giver varigt hårtab.

Pletskaldethed

Foto: Shutterstock.com

Alopecia areata er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber hårsækkene.

Det giver runde og skaldede pletter, der ofte opstår pludseligt. Hårtabet er dog sjældent varigt, og hos otte ud af ti vender håret tilbage indenfor et par år.

Stressfremkaldt hårtab

Foto: Shutterstock.com

Efter stress, sygdom eller følelsesmæssig belastning kan hårproduktionen gå i stå. Det giver diffust hårtab over hele hovedet.

Læs også: Vil du leve længere? Disse fødevarer kan være værd at spise mere af

Typisk mister man over 300 hår dagligt, men tilstanden er midlertidig og normaliseres efter et halvt års tid.

Årsager til hårtab hos kvinder

Foto: Shutterstock.com

Alder, gener, stress, vitaminmangel, graviditet og hormonelle ubalancer kan alle udløse hårtab. Hårsækkene kan gå i dvale, indtil kroppen igen er i balance.

Mangel på jern, zink og vitaminerne A, B og C kan især påvirke hårvæksten.

Vitaminer mod hårtab

Foto: Shutterstock.com

Ernæringsmangler kan føre til udtynding af håret. Tilskud af jern, zink, magnesium og vitaminerne A, B og C kan støtte hårvæksten, særligt ved stress- eller pletskaldethed.

Læs også: Disse tegn kan afsløre, at du er blevet ramt af influenzaen i år

Dog kan kosttilskud sjældent helt stoppe hårtab.

Forebyggelse af hårtab

Foto: Shutterstock.com

Arvelige og autoimmune former for hårtab kan ikke forebygges, men du kan styrke håret med god pleje og en sund kost.

Vitaminer og fiskeolie kan hjælpe kroppen i balance, mens tålmodighed og en positiv tilgang gør processen lettere.

Hvornår skal du søge læge

Foto: Shutterstock.com

Et pludseligt eller kraftigt hårtab bør undersøges af en læge. Jo tidligere man sætter ind, desto bedre virker behandlingen.

Læs også: Har du gigt og skal vaccineres? Sådan bør du forholde dig

Lægen kan også finde ud af, om hårtabet skyldes sygdom eller hormonelle forstyrrelser.

Medicinsk behandling

Foto: Shutterstock.com

Minoxidil kan stimulere hårsækkene og bremse hårtab ved mønsterskaldethed.

Behandlingen kræver tålmodighed, og resultater ses typisk først efter fire måneder. Stoffet findes som både håndkøbs- og receptpligtig medicin.

Injektion og kirurgi

Foto: Shutterstock.com

PRP-injektioner bruger kroppens egne vækstfaktorer til at stimulere hårvækst. Metoden er lovende, men kræver mere forskning.

Ved hårtransplantation flyttes hårsække fra nakken til issen, og resultatet ses efter cirka et år, men prisen kan være høj.

Artiklen er baseret på informationer fra iForm.dk.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Glemmer du mere med alderen? Disse simple aktiviteter kan gøre en forskel

Disse aktiviteter vendte kognitiv tilbagegang om hos næsten en tredjedel af de ældre.

Spiser du nok bønner og linser? Ny analyse kobler bælgfrugter til lavere hjerte- og diabetesrisiko

De fleste danskere spiser næsten ingen bælgfrugter, og én lille ændring på tallerkenen kan ifølge nye tal gøre mere end mange tror.

Sådan reagerer din krop på en aften med slik

Det føles som ren energi, mens det står på. Dog et par timer senere kan en helt anden bølge ramme.

Hver 13. ung kan have tidlige tegn på åreforkalkning, viser ny undersøgelse

De fleste tror, at hjertesygdom hører voksenlivet til, men dansk-ledet forskning kiggede ind i tilsyneladende raske blodårer og fandt noget overraskende tidligt.

Glemmer du mere med alderen? Disse simple aktiviteter kan gøre en forskel

Disse aktiviteter vendte kognitiv tilbagegang om hos næsten en tredjedel af de ældre.

Spiser du nok bønner og linser? Ny analyse kobler bælgfrugter til lavere hjerte- og diabetesrisiko

De fleste danskere spiser næsten ingen bælgfrugter, og én lille ændring på tallerkenen kan ifølge nye tal gøre mere end mange tror.

Sådan reagerer din krop på en aften med slik

Det føles som ren energi, mens det står på. Dog et par timer senere kan en helt anden bølge ramme.