Mange kæmper med en irriterende, vedvarende hoste i ugevis, efter deres krop har bekæmpet en virus.
Ifølge forskere kan årsagen ligge i den måde, som infektioner påvirker vores nervesystem på.
Hvad er en hoste?
Hoste er mere end bare en irriterende lyd; det er en vigtig refleks, der beskytter vores luftveje mod farer som røg, væske og fejlslugt mad.
Refleksen udløses af nerver i luftvejene, som er udstyret med receptorer, der reagerer på alt fra kold luft til det krydrede stof capsaicin, der findes i chili.
Læs også: Luftforurening rammer dig hårdere, hvis din talje er for stor
Når disse receptorer bliver irriteret, sender nerverne et signal til hjernen, som afgør, om vi skal hoste eller ej.
Men hvorfor hoster vi stadig, når infektionen er væk? Det spørgsmål forsøger forskere stadig at finde et klart svar på.
De har dog afsløret en vigtig mekanisme: Inflammation og overfølsomme nerver.
Inflammation og overfølsomme nerver
Når vi bliver syge, skaber virusinfektioner en inflammatorisk reaktion i kroppen, der kan gøre nerverne i vores luftveje overfølsomme.
Læs også: Skrumpelever rammer flere unge: Disse to faktorer øger risikoen markant før de 50
Denne hypersensitivitet kan fortsætte i ugevis efter sygdommen og føre til hoste ved selv små irritationer, såsom kold luft eller latter.
En undersøgelse fra 2016 viste, at selv døde vira – dræbt ved hjælp af UV-lys – kunne øge antallet af TRPV1-receptorer i laboratorievoksede menneskeceller.
Disse receptorer reagerer på irritationer og kan gøre selv en dyb indånding til en hosteudløser.
Det tyder på, at det ikke nødvendigvis er selve den aktive virus, men derimod de spor, den efterlader, der kan holde gang i hosten.
Læs også: Ældre får ofte flere slags medicin: De kan påvirke hinanden
Hvor længe varer hosten?
Ifølge eksperter som Michael Shiloh fra UT Southwestern Medical Center forsvinder hosten typisk indenfor to til tre uger.
Dog kan den i nogle tilfælde vare op til otte uger – eller længere.
Hvis hosten er så vedvarende, eller hvis den ledsages af symptomer som feber, blodigt slim, vægttab eller åndenød, bør man søge lægehjælp.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.
Læs også: Tager du blodfortyndende og epilepsimedicin? En ny analyse peger på en mulig blodproprisiko
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.