Overgangsalderen fører for mange kvinder til en række ubehagelige symptomer som hedeture, dårlig søvn, ledsmerter og tørre slimhinder.
Det skyldes faldet i hormonerne østrogen og progesteron. Østrogenbehandling – i form af piller, plaster eller gel – kan dog ofte mildne disse gener markant.
Overlæge med speciale i kvindesygdomme og sexolog Ditte Trolle fremhæver, at hormoner bør være en individuel beslutning og ikke noget, lægen automatisk afviser.
Ifølge hende bør kvinder have større indflydelse på, om de ønsker hormonbehandling.
Læs også: Disse kendte personer har holdt deres kræftdiagnose ude af offentligheden
Hun påpeger, at mange stadig bliver mødt med svaret: “Det kan du ikke få”, når de efterspørger behandling.
Risiko versus gevinst
Selvom østrogen kan være effektivt mod blandt andet hedeture og søvnløshed, er der også bivirkninger at tage højde for.
Brystspændinger og en let øget risiko for brystkræft gør, at nogle kvinder og læger tøver. Men ifølge Ditte Trolle bør risikoen ses i et større perspektiv.
Faktorer som overvægt og alkohol har også betydelig indflydelse på risikoen for brystkræft – ofte mere end selve hormonbehandlingen.
Læs også: Tog du antibiotika for år siden? Din tarmflora kan stadig mærke det
Motion og sunde vaner kan derfor være mindst lige så vigtige i vurderingen af, hvad der udgør en reel risiko.
Det glemte kvindehormon
Udover østrogen fremhæver Ditte Trolle også testosteron som en potentiel løsning, især for kvinder, der oplever nedsat sexlyst efter overgangsalderen.
Her møder kvinder dog endnu større modstand, da testosteronprodukter officielt kun er udviklet til mænd.
Kvinder har også naturligt testosteron, og i små doser kan det styrke sexlysten. Men præparaterne er ikke tilpasset kvinder, og læger udskriver det sjældent.
Læs også: Disse ting kan have betydning for din kræftrisiko
Det er paradoksalt, mener Ditte Trolle, at det er lettere for mænd at få Viagra end for kvinder at få testosteron.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
Læs også: Plastskærebrætter kan afgive mikroplast – men bør du være bekymret?
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.