Pigmentplatter i huden rammer de fleste med alderen, men hvad skyldes de egentlig? Og kan man gøre noget ved dem? Svaret er ja!
Her får du de bedste veldokumenterede råd, der hjælper dig med både at forebygge og reducere pigmentpletter.
De to mest almindelige typer pigmentpletter
Pigmentpletter dækker over flere typer misfarvninger. Den første er solar lentigo, som viser sig som flade, brune pletter typisk på hænder og skuldre
Den anden er melasma, som ligner skygger og ofte rammer panden og overlæben. Melasma er typisk hormonelt betinget og vanskeligere at fjerne end solar lentigo.
Læs også: Trump og RFK vil fjerne fluor i drikkevandet: Tandlæger advarer og forudser flere huller hos børn
Solen er din værste fjende
Langvarig eksponering for sol er den hyppigste årsag til pigmentpletter.
UV-strålerne påvirker hudens pigmentceller og får dem til at producere for meget farvestof, som ofte er ujævnt.
Derfor opstår de brune pletter oftest netop dér, hvor solen har ramt gennem årene.
Hormoner kan udløse melasma
Hormonelle forandringer, eksempelvis under graviditet eller ved brug af p-piller, kan aktivere pigmentcellerne til at producere pigment i større mængder og skabe plamager i huden.
Læs også: Nyt gennembrud: Dit blod kan afsløre risiko for lungekræft år før diagnosen
Denne type pigmentpletter kaldes melasma og rammer især kvinder.
Nogle mennesker er særligt udsatte
Lyshudede personer, folk over 40 år, soldyrkere og personer med genetisk disposition har større risiko for at få pigmentpletter.
Gravide og kvinder, der bruger hormonel prævention, er også i risikogruppen, især hvis de ikke beskytter sig godt mod solen.
Pigmentpletter er som udgangspunkt ufarlige
Selvom pigmentpletter er generende, er de sjældent farlige.
Læs også: Denne type fødevare kan gøre antibiotika hårdere for din tarm
Du bør dog være opmærksom, hvis pletten ændrer farve, vokser, bliver ujævn eller danner sår.
Sådanne forandringer bør altid vurderes af en læge, da det kan være tegn på hudkræft.
Medicinsk peeling kan hjælpe
En effektiv metode til at reducere pigmentpletter er medicinsk peeling med eksempelvis salicyl- eller glycolsyre.
Behandlingen fjerner det øverste hudlag, så nye og mere jævne hudceller kan tage over. Det kan give rødme og afskalning, men resultatet kan være markant.
Læs også: Ny coronavariant spreder sig: Her er 14 symptomer, du skal kende
IPL-lysbehandling fjerner solpletter
IPL (Intense Pulsed Light) er særligt effektiv mod pigmentpletter forårsaget af sol.
Lysbølgerne rammer pigmentcellerne, som ødelægges og falder af som små skorper. Behandlingen kræver ofte flere sessioner og øger hudens følsomhed for sollys.
Blegecreme kan give markant effekt
Cysteamin er et aktivt stof i visse blegecremer, som dokumenteret kan reducere pigmenteringen med op til 65 % efter 16 uger.
Behandlingen kræver dog recept og tålmodighed, da effekten kommer gradvist og afhænger af typen af pigmentpletter.
Læs også: WNBA-spiller fik konstateret aggressiv hjernetumor og døde knap et år senere som 54-årig
Medicin kan være nødvendigt ved melasma
Ved dybereliggende melasma, som ikke reagerer på overfladebehandlinger, kan man forsøge medicin med tranexamsyre.
Det dæmper pigmentdannelsen, men da medicinen påvirker blodet, bør man kun bruge den under lægetilsyn og efter at have prøvet andre muligheder.
Forebyggelse er din bedste investering
Den mest effektive måde at undgå pigmentpletter på er forebyggelse.
Brug solcreme med mindst SPF 30 dagligt, også på overskyede dage, og dæk huden med tøj og hat midt på dagen.
Undgå solarium og vær særlig opmærksom, hvis du tager hormonpræparater.
Artiklen er baseret på informationer fra iForm.dk.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.