Det bliver fremhævet på sociale medier, at bestemte sovestillinger kan afsløre stress eller følelsesmæssig spænding.
Forskningen viser dog primært, hvordan søvnkvalitet og stress påvirker hinanden.
Forskningens begrænsninger
Der findes kun begrænset videnskabelig dokumentation for, at sovestillinger afspejler din mentale tilstand, på trods af udbredte online påstande.
Forskningens fokus
Nyere studier undersøger i højere grad sammenhængen mellem søvnkvalitet og både fysisk og psykisk helbred.
Læs også: Novo Nordisk lancerer ny pille til behandling af overvægt
Sideleje og hjernens udrensning
Et studie publiceret i Journal of Alzheimer’s Disease viser, at søvn på siden kan støtte hjernens evne til at fjerne affaldsstoffer, hvilket kan sænke risikoen for Alzheimers.
Stress som nøglefaktor
Eksperter understreger, at den tydeligste forbindelse ikke findes i stillingen, men i forholdet mellem stressniveau og søvnkvalitet.
Kroppens hormonrespons
Ved stress aktiveres HPA-aksen, som udløser kortisol og påvirker flere centrale processer i kroppen.
Kortisols betydning
Kortisol regulerer søvn-vågen-cyklussen, stofskiftet og inflammation, men vedvarende høje niveauer kan skabe ubalancer.
Læs også: Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer
Langvarig belastning
Forhøjet kortisol over længere tid kan medføre inflammation, kroniske smerter, depression og øget risiko for neurologiske sygdomme, ifølge et studie publiceret i Cells.
Forstyrret melatoninproduktion
Hvis kortisol-niveauet forbliver højt om aftenen, hindrer det melatonin i at blive dannet, hvilket kan føre til søvnforstyrrelser som søvnløshed.
En uhensigtsmæssig spiral
Stress giver dårlig søvn, som igen øger stressniveauet og skaber en selvforstærkende negativ cyklus.
Søvnforstyrrelser og mental sundhed
Søvnapnø, restless legs, insomni, narkolepsi, dagtræthed og mareridt forekommer oftere hos personer med psykiske udfordringer.
Læs også: Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse
Neurodivergentes udfordringer
Især personer med ADHD oplever søvnvanskeligheder på grund af lavere melatonin, sensoriske påvirkninger eller en mere aktiv nervesystemrespons, viser en undersøgelse publiceret i Neurological Research.
Fysiske reaktioner om natten
Skærer du tænder eller dækker dine ører, mens du sover, kan afspejle akut fysisk belastning, men behøver ikke hænge sammen med dagens stress.
Stressrelaterede søvnforstyrrelser
Søvngængeri, natlige rædsler og bevægelsesrelaterede forstyrrelser ses hyppigt hos personer under højt stresspres.
Vejen til en bedre nattesøvn
En fast aftenrutine og afslapningsmetoder kan hjælpe kroppen med at falde til ro og forbedre søvnkvaliteten.
Læs også: Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips
Råd til en beroligende rutine
Hold arbejde ude af soveværelset, undgå stimulerende aktiviteter tre timer før sengetid og prøv at lave nogle afspændingsøvelser, før du lægger dig.
Kilder: Verywell Health, Journal of Alzheimer’s Disease, Cells og Neurological Research.
Læs også: Er det risikabelt at tage aspirin hver dag som Trump? Forskningen afklarer