Når hukommelsen halter i 40’erne og 50’erne, afskrives det ofte som stress eller søvnmangel.
Men ny forskning viser, at visse biologiske ændringer i hjernen allerede her kan være tegn på en alvorlig demensform.
Forskere opdager nye biomarkører
Et amerikansk studie har identificeret specifikke proteiner i rygmarvsvæske, der kan afsløre frontotemporal demens, længe før symptomerne for alvor sætter ind.
Demens midt i livet misforstås ofte
Frontotemporal demens rammer typisk mellem 40 og 65 år og forveksles ofte med psykiske lidelser som depression eller skizofreni.
Læs også: Ny rapport afslører: Dine tamponer kan være giftige
Hjerneforbindelser svækkes
Undersøgelsen viser, at sygdommen påvirker hjernens evne til at kommunikere mellem regioner – længe før hukommelsen svigter åbenlyst.
Ændringer i RNA-produktion
Et centralt fund er, at sygdommen hæmmer RNA-regulering, som er afgørende for hjernens celler og deres funktion.
Sygdommen kan spores før symptomer
Ved arvelig frontotemporal demens kan forandringer spores i levende patienter, hvilket normalt ikke er muligt før døden ved ikke-arvelige tilfælde.
Mulighed for tidligere diagnosticering
Proteinanalyser kan blive et gennembrud for at opdage sygdommen i tide – og dermed give adgang til relevant behandling og støtte.
Læs også: Populær næsespray kan føre til nyresvigt og kræft
Ikke kun arvelig demens påvirkes
Forskerne fandt lignende biologiske mønstre hos patienter med ikke-arvelige former af sygdommen, hvilket gør opdagelsen relevant for langt flere.
Kan bane vej for nye behandlinger
Med tidligere diagnose kan medicinske forsøg og specialiserede behandlingsforløb tilpasses den enkeltes sygdomsprofil langt mere præcist.
Frontotemporal demens har ingen kur
I modsætning til Alzheimers findes der endnu ingen godkendte behandlinger for denne type demens – kun symptomlindrende tiltag.
Nyt håb for patienter i 40’erne og 50’erne
Opdagelsen giver nyt håb for midaldrende patienter, der hidtil er blevet overset – og potentielt fejlbehandlet i årevis.
Læs også: Kan du ikke kilde dig selv? Forskere har fundet ud af hvorfor
Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today
Læs også: Hvor mange gange om dagen er det normalt at tisse?