Ny forskning fra The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention and Care viser, at op til 45 % af alle tilfælde af demens potentielt kan forebygges ved at målrette 14 livsstilsfaktorer gennem hele livet.
De nyeste resultater understreger, hvor stor betydning sund livsstil og forebyggende tiltag har for hjernens sundhed.
Manglende skolegang
Mennesker, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har større risiko for demens.
Lavt uddannelsesniveau kan mindske hjernens “kognitive reserve”, som beskytter mod aldersrelateret svækkelse.
Læs også: Ozempic og kræftfrygt: Nordiske data med knap 100.000 brugere peger i én retning
Livslang læring og mentale udfordringer i arbejdslivet kan derimod støtte hjernens modstandskraft.
Høretab
Et markant høretab i midten af livet øger risikoen for demens.
Et studie publiceret i Ageing Research Reviews viser, at hvert fald på 10 decibel i høreevne kan betyde op til 16 % højere risiko for at udvikle demens
Høreapparater kan dog reducere denne risiko og beskytte den kognitive funktion.
Læs også: Hvad dit spædbarn spiser det første år kan påvirke risikoen for eksem
Højt LDL-kolesterol
Forhøjet LDL-kolesterol i midten af livet hænger sammen med øget risiko for demens.
Overskydende kolesterol i hjernen kan fremme dannelsen af skadelige proteiner, som forbindes med Alzheimers sygdom.
Kolesterolsænkende behandling beskytter både hjerte og hjerne.
Depression
Depression i voksenlivet, især i midten af livet, er forbundet med øget risiko for demens.
Læs også: Mæslingeudbrud er det værste siden 1991: Nu er fem mennesker døde
Ubehandlet depression kan skade hjernens struktur og funktion, mens behandling med medicin eller terapi nedsætter risikoen markant.
Hjernetraumer
Hjernerystelser og hovedskader fra fx trafikulykker, sport eller fald øger risikoen for demens og kan fremskynde sygdommens debut.
Forebyggelse handler om at bruge sikkerhedsudstyr og skabe trygge omgivelser for at undgå skader.
Fysisk inaktivitet
Mangel på motion øger risikoen for demens. Regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer blodcirkulation, reducerer inflammation og styrker hjernens sundhed.
Læs også: To er sigtet for at sælge falsk Ozempic i USA: Sådan spotter du uoriginale præparater
WHO anbefaler mindst 150 minutter moderat træning om ugen samt styrketræning to gange ugentligt.
Diabetes
Type 2-diabetes i midten af livet er tæt forbundet med øget risiko for demens, især hvis sygdommen ikke kontrolleres.
Kost, motion og vægtkontrol er afgørende for at forebygge både diabetes og demens.
Rygning
Rygning øger risikoen for alle former for demens, særligt Alzheimers.
Læs også: Din knogletæthed kan afspejle risikoen for kognitiv tilbagegang
Studiet publiceret i The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention and Care viste dog, at tidligere rygere, der er holdt op, kan bringe deres risiko tæt på samme niveau som ikke-rygere.
Forhøjet blodtryk
Højt blodtryk i midten af livet øger risikoen for både Alzheimers og vaskulær demens.
Behandling med blodtryksmedicin og sunde livsstilsvaner kan reducere risikoen betydeligt.
Overvægt
Overvægt, især omkring maven, i midten af livet øger risikoen for kognitiv svækkelse og demens.
Et sundt BMI, fysisk aktivitet og en balanceret kost er nøglen til at beskytte hjernen.
Overdrevent alkoholforbrug
Et højt alkoholindtag øger risikoen for demens og kan skade hjernens struktur.
Et studie publiceret i The lancet Public Health viser, at personer med alkoholrelaterede lidelser har op til tre gange højere risiko for tidlig demens.
Social isolation
Mangel på sociale relationer øger risikoen for både depression og demens.
Regelmæssig social kontakt styrker hjernens modstandskraft og understøtter mentale funktioner.
Luftforurening
Langvarig udsættelse for luftforurening, især partikler som PM2.5, er forbundet med øget risiko for kognitiv svækkelse.
Begrænsning af eksponering, fx ved at undgå kraftig trafik og bruge luftrensning, kan mindske risikoen.
Ubehandlet synstab
Nedsat syn øger risikoen for demens, men behandling, såsom fx operation for grå stær, kan reducere risikoen markant.
Synspleje bør derfor være en del af den generelle hjernesundhed.
Kilder: The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention and Care, Ageing Research Reviews, WHO og The lancet Public Health.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.