Disse tegn virker uskyldige – men kan være symptomer på en sjælden demensform

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Når sprogfejl og ordforbytninger sniger sig ind i hverdagen, tænker de færreste på demens. Men netop de små ændringer i sproget kan være første tegn på en sjælden form for sygdom i hjernen: Primær progressiv afasi.

Vanskeligheder med at finde de rigtige ord

Foto Shutterstockcom

Et af de tidligste tegn er, at man ofte stopper midt i en sætning, fordi man ikke kan huske et bestemt ord. Det kan virke som almindelig glemsomhed, men bliver gradvist hyppigere og mere forstyrrende.

Udskiftning med lignende lydende ord

Foto Shutterstockcom

Et andet typisk symptom er, at man bruger et forkert ord, der lyder næsten som det rigtige. For eksempel kan “kniv” blive til “viv” – små fejl, der begynder at snige sig ind i tale og skrift.

Omskrivninger og forklaringer i stedet for præcise ord

Foto Shutterstockcom

I stedet for at sige navnet på en genstand, begynder man at beskrive, hvad den gør. En kniv bliver til “noget man skærer med”, hvilket er et tegn på, at den sproglige adgang til ordet er forstyrret.

Læs også: Natlige toiletbesøg kan have flere sundhedsmæssige forklaringer

Sætninger bliver kortere og mere usammenhængende

Foto Shutterstockcom

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver sætningerne mere hakkende og usammenhængende. Ordene bliver brugt forkert, eller rækkefølgen i sætningerne giver ikke mening.

Læsning og skrivning påvirkes

Foto Shutterstockcom

Det er ikke kun det talte sprog, der bliver ramt. Mange oplever også, at de har sværere ved at læse og skrive korrekt – en udfordring der ofte bliver overset.

Sproget svigter, men hukommelsen bevares i starten

Foto Shutterstockcom

Primær progressiv afasi adskiller sig fra Alzheimers ved, at hukommelsen ofte er intakt i begyndelsen. Det er derfor let at overse symptomerne, fordi personen ellers virker mentalt klar.

Symptomerne opstår typisk mellem 50 og 70 år

Foto Shutterstock

PPA rammer ofte tidligere end klassisk demens og kan derfor forveksles med stress eller udbrændthed. Det gør tidlig opdagelse ekstra vigtig.

Læs også: Nyt studie viser, hvornår din kondition og styrke begynder at falde

Specialiseret sprogtest kan opdage sygdommen

Foto Shutterstockcom

Et nyere redskab, MTL-BR, har vist sig effektiv til at identificere subtile sproglige afvigelser. Det kan bruges til at spotte PPA, før symptomerne for alvor forstyrrer hverdagen.

Tidlig opdagelse giver bedre muligheder for hjælp

Foto Pexels

Jo tidligere sygdommen opdages, desto mere kan man gøre for at bremse udviklingen. Tale- og sprogrehabilitering kan forlænge evnen til at kommunikere.

Der findes endnu ingen kur

Foto Shutterstockcom

Selvom man ikke kan helbrede PPA, kan tidlig indsats forbedre livskvaliteten betydeligt. Derfor er det afgørende at være opmærksom på de tidlige, subtile tegn.

Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.dk

Læs også: Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme

Læs også: Spisepinde trækkes tilbage efter kontrol - indeholder skadelige stoffer

Andre Artikler

Natlige toiletbesøg kan have flere sundhedsmæssige forklaringer

Hyppige natlige toiletbesøg kan være et tegn på forstyrret søvn og hormonbalance snarere end problemer med blæren.

Nyt studie viser, hvornår din kondition og styrke begynder at falde

Et langt svensk studie giver ny viden om, hvilken alder kroppens styrke og kondition begynder at falme.

Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme

Et genetisk baseret studie undersøger, om langvarige spisevaner kan have biologisk betydning.

Spisepinde trækkes tilbage efter kontrol – indeholder skadelige stoffer

Et køkkenredskab til børn har fået myndighederne til at reagere. Årsagen handler om stoffer, der ikke bør komme i kontakt med mad.

Natlige toiletbesøg kan have flere sundhedsmæssige forklaringer

Hyppige natlige toiletbesøg kan være et tegn på forstyrret søvn og hormonbalance snarere end problemer med blæren.

Nyt studie viser, hvornår din kondition og styrke begynder at falde

Et langt svensk studie giver ny viden om, hvilken alder kroppens styrke og kondition begynder at falme.

Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme

Et genetisk baseret studie undersøger, om langvarige spisevaner kan have biologisk betydning.