Når sprogfejl og ordforbytninger sniger sig ind i hverdagen, tænker de færreste på demens. Men netop de små ændringer i sproget kan være første tegn på en sjælden form for sygdom i hjernen: Primær progressiv afasi.
Vanskeligheder med at finde de rigtige ord
Et af de tidligste tegn er, at man ofte stopper midt i en sætning, fordi man ikke kan huske et bestemt ord. Det kan virke som almindelig glemsomhed, men bliver gradvist hyppigere og mere forstyrrende.
Udskiftning med lignende lydende ord
Et andet typisk symptom er, at man bruger et forkert ord, der lyder næsten som det rigtige. For eksempel kan “kniv” blive til “viv” – små fejl, der begynder at snige sig ind i tale og skrift.
Omskrivninger og forklaringer i stedet for præcise ord
I stedet for at sige navnet på en genstand, begynder man at beskrive, hvad den gør. En kniv bliver til “noget man skærer med”, hvilket er et tegn på, at den sproglige adgang til ordet er forstyrret.
Læs også: Derfor anbefaler eksperter yoghurt til mindske oppustethed
Sætninger bliver kortere og mere usammenhængende
Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver sætningerne mere hakkende og usammenhængende. Ordene bliver brugt forkert, eller rækkefølgen i sætningerne giver ikke mening.
Læsning og skrivning påvirkes
Det er ikke kun det talte sprog, der bliver ramt. Mange oplever også, at de har sværere ved at læse og skrive korrekt – en udfordring der ofte bliver overset.
Sproget svigter, men hukommelsen bevares i starten
Primær progressiv afasi adskiller sig fra Alzheimers ved, at hukommelsen ofte er intakt i begyndelsen. Det er derfor let at overse symptomerne, fordi personen ellers virker mentalt klar.
Symptomerne opstår typisk mellem 50 og 70 år
PPA rammer ofte tidligere end klassisk demens og kan derfor forveksles med stress eller udbrændthed. Det gør tidlig opdagelse ekstra vigtig.
Læs også: Mindre stress i familien kan mindske overvægt hos børn
Specialiseret sprogtest kan opdage sygdommen
Et nyere redskab, MTL-BR, har vist sig effektiv til at identificere subtile sproglige afvigelser. Det kan bruges til at spotte PPA, før symptomerne for alvor forstyrrer hverdagen.
Tidlig opdagelse giver bedre muligheder for hjælp
Jo tidligere sygdommen opdages, desto mere kan man gøre for at bremse udviklingen. Tale- og sprogrehabilitering kan forlænge evnen til at kommunikere.
Der findes endnu ingen kur
Selvom man ikke kan helbrede PPA, kan tidlig indsats forbedre livskvaliteten betydeligt. Derfor er det afgørende at være opmærksom på de tidlige, subtile tegn.
Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.dk
Læs også: Forskere undersøger om drømme kan afsløre sygdom før symptomer viser sig
Læs også: Ny forskning: højere risiko for slagtilfælde hos demenspatienter på medicin