Rabies er en sjælden sygdom blandt mennesker, men smitte kan få alvorlige konsekvenser, skriver Prevention.
Efter flere mulige eksponeringer har CDC sat fokus på, hvordan rabiesvaccinen bruges, og hvorfor hurtig behandling er afgørende.
Vaccinen kan virke efter smitte
Rabiesvaccinen adskiller sig fra mange andre vacciner, fordi den kan gives efter, at en person er blevet udsat for virusset.
Behandlingen skal dog sættes i gang så hurtigt som muligt.
Læs også: Eksperimentelt stof kan gøre kræftmedicin effektiv igen
Rabies smitter ofte gennem bid
Virusset overføres typisk gennem et bid fra et smittet dyr. Herefter kan virusset bevæge sig videre til de lokale nerver og senere rygmarven.
Symptomerne kan komme længe efter
Der kan gå alt fra dage til måneder, før rabies udvikler sig. Tiden afhænger blandt andet af, hvor på kroppen personen er blevet bidt.
Et bid i ansigtet kan udvikle sig hurtigere
Placeringen af et bid kan have betydning. Et bid i ansigtet befinder sig tættere på centralnervesystemet end eksempelvis et bid i foden, hvilket kan forkorte tiden til sygdomsudvikling.
Vaccinen gives i flere doser
Personer, der ikke tidligere er vaccineret mod rabies, får fire doser fordelt over to uger.
Læs også: Syrerefluks: 8 tegn, og kosten der kan give op til 65 procent symptomfrihed
Behandlingen skal begynde hurtigst muligt efter eksponeringen.
Tidligere vaccinerede får færre doser
Hvis en person allerede er vaccineret mod rabies, gives der to doser over fire dage efter en mulig eksponering.
Første dosis kombineres med anden behandling
Den første dosis rabiesvaccine gives normalt sammen med human rabies immunglobulin, også kaldet HRIG. Det kan give en mere øjeblikkelig beskyttelse mod virusset.
HRIG gives omkring såret
Rabies immunglobulin indeholder færdigdannede antistoffer. Det gives direkte i og omkring såret for at neutralisere virusset, mens vaccinen hjælper kroppen med selv at danne antistoffer.
Læs også: Disse tegn på perimenopause forveksler mange kvinder med stress og søvnmangel
Vaccinen gives ikke længere i maven
Tidligere kunne rabiesvaccination bestå af 20 eller flere indsprøjtninger i maven. I dag gives vaccinen som en indsprøjtning i en muskel, eksempelvis i armen.
Behandlingen kan være meget dyr
Ifølge CDC kan et typisk behandlingsforløb efter mulig rabieseksponering koste mellem 11.000 og 14.000 dollars per person i USA. Prisen kan blandt andet afhænge af forsikringsforhold.
Flere dyr kan bære rabies
Flagermus, vaskebjørne, ræve, stinkdyr og manguster regnes som dyr, der kan fungere som reservoir for virusset.
Risikoen vurderes blandt andet ud fra dyrearten og forekomsten af rabies i området.
Læs også: Sensorer i sokker og intelligente senge kan give dementes pårørende ro om natten
Flagermus kræver særlig opmærksomhed
Flagermus har så små tænder, at et bid ikke nødvendigvis bliver bemærket. Derfor kan det være relevant med behandling efter mulig eksponering, selv om der ikke kan ses et tydeligt sår.
Sundhedsmyndigheder vurderer behovet
Behovet for behandling vurderes blandt andet ud fra dyrearten, typen af kontakt og forekomsten af rabies i lokalområdet.
Hvis dyret kan undersøges, kan test af hjernevæv hjælpe med at afgøre, om det havde rabies.
Hurtig behandling kan forhindre sygdommen
Hvis behandling efter eksponering bliver startet hurtigt, betragtes den ifølge Prevention som 100 procent effektiv til at forhindre en dødelig infektion. Omkring 100.000 mennesker behandles hvert år på denne måde i USA.
Læs også: Hver tredje ældre falder mindst en gang om året: De skræddersyede programmer hjælper muligvis ikke
Rabies er næsten altid dødelig efter symptomer
Når kliniske tegn på rabies først viser sig, er sygdommen ifølge WHO stort set 100 procent dødelig.
De første symptomer kan ligne influenza og senere udvikle sig til blandt andet angst, delirium, søvnløshed, hallucinationer og frygt for vand.
CDC har registreret flere henvendelser
Fra juli til august modtog CDC 17 procent flere rabiesrelaterede henvendelser end i samme periode året før.
Mindst otte statslige sundhedsmyndigheder har desuden rapporteret om flere behandlinger efter mulig eksponering, fejl i behandlingen eller begge dele.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.