Eksperter advarer: Pas på med kosmetiske behandlinger

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Kosmetiske behandlinger er blevet mere populære end nogensinde før, og klinikkerne popper op overalt. Men den stigende efterspørgsel på skønhedsbehandlinger har også en mørk side, som flere eksperter nu advarer imod. 

Skønhedsklinikkerne vokser
Antallet af skønhedsklinikker i Danmark er mere end fordoblet på blot syv år, og der er nu over 730 registrerede behandlingssteder på landsplan. Denne vækst er et klart tegn på den stigende efterspørgsel efter kosmetiske behandlinger blandt danskerne. Ifølge Brancheforeningen for Kosmetiske Klinikker er der kunder nok til alle de nye klinikker. Mange almindelige danskere ser i dag kosmetiske behandlinger som en naturlig del af deres skønhedsrutine, på linje med at gå til frisøren. Dette har skabt et blomstrende marked, hvor både nye og etablerede klinikker oplever stor efterspørgsel på alt fra fillerbehandlinger til hårfjerning.

Det store problem
Styrelsen for Patientsikkerhed har rapporteret en eksplosiv stigning i antallet af sager mod ulovlige kosmetiske skønhedsklinikker. I 2022 blev der oprettet hele 251 sager, hvilket er en markant stigning sammenlignet med tidligere år. Birgitte Jul Kiil, ledende overlæge på Plastik- og Brystkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, advarer om, at mange patienter ikke er klar over de risici, de udsætter sig selv for, når de vælger billige og uautoriserede behandlere. “Man skal være opmærksom på, hvem man går til – særligt hvis de er billige. For så er der typisk noget, de ikke investerer i”, siger hun til TV 2. 

Ifølge Lene Birk-Sørensen, cheflæge på afdelingen for Plastik- og Mammakirurgisk på Aalborg Universitetshospital, er der desuden flere patienter, som ender med permanente skader, såsom kroniske smerter og betændelser, der kræver livslang behandling med antibiotika. Selvom det er et fåtal, så bør man stadigvæk være opmærksom, mener Birgitte Jul Kiil. “Der kan sagtens være et mørketal her. Og det ville være rigtig godt at få styr på området. Også i forhold til, hvem der må foretage behandlingerne”, forklarer hun til TV 2

Research klinikken grundigt
Eksperter opfordrer til, at man altid undersøger en klinik grundigt, inden man beslutter sig for en kosmetisk behandling. Det anbefales, at man benytter Styrelsen for Patientsikkerheds database til at tjekke, om en klinik er lovligt registreret enten på deres egen hjemmeside eller klinikkens. 

Læs også: Ny opdagelse: Sådan ændrer vacciner din menstruation

Der er dog et stort behov for bedre information til forbrugerne, så de kan navigere sikkert i den voksende industri. Brancheforeningen for Kosmetiske Klinikker foreslår at indføre en smileyordning, ligesom den man kender fra restaurationsbranchen, for at skabe mere gennemsigtighed. Samtidig arbejder Sikkerhedsforeningen på at øge offentlighedens viden og give et bedre overblik over, hvilke behandlere der er autoriserede. Brug dog altid din sunde fornuft, hvis et tilbud er for godt til at være sandt.

Artiklen er baseret på informationer fra TV 2 og DR.

Læs også: Ikke kun smerter: Endometriose kædes nu sammen med disse alvorlige sygdomme

Andre Artikler

Sådan laver du en sundere tiramisu, der smager som den ægte vare

Elsker du tiramisu, men vil gerne undgå sukkerchok og fløde-overload? Så er denne opskrift lige noget for dig.

Ny opdagelse: Sådan ændrer vacciner din menstruation

Et banebrydende studie afslører, hvordan en almindelig vaccine kan påvirke kvinders cyklus.

Ikke kun smerter: Endometriose kædes nu sammen med disse alvorlige sygdomme

Et nyt stort forskningsprojekt viser, at endometriose ikke blot er en smertefuld sygdom i sig selv, men at...

Så meget protein skal du spise for at få større muskler

Vil du bygge muskler, er det ikke nok at løfte vægte. Proteinen på din tallerken spiller en mindst...

Sådan laver du en sundere tiramisu, der smager som den ægte vare

Elsker du tiramisu, men vil gerne undgå sukkerchok og fløde-overload? Så er denne opskrift lige noget for dig.

Ny opdagelse: Sådan ændrer vacciner din menstruation

Et banebrydende studie afslører, hvordan en almindelig vaccine kan påvirke kvinders cyklus.

Ikke kun smerter: Endometriose kædes nu sammen med disse alvorlige sygdomme

Et nyt stort forskningsprojekt viser, at endometriose ikke blot er en smertefuld sygdom i sig selv, men at...