Eksperter ændrer spillereglerne: Sådan skal du forstå dit blodtryk

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Blodtrykket spiller en central rolle for hjertets og kroppens sundhed – men hvad er egentlig det bedste niveau? Ny forskning og eksperters vurderinger giver nu mere klarhed. Her får du overblikket over, hvad der virkelig gælder for blodtrykket.

Højt blodtryk – den usynlige fare

Foto Shutterstockcom

Højt blodtryk kaldes ofte en “stille dræber”, fordi symptomerne kan være fraværende i årevis, mens skaderne på hjerte, hjerne og nyrer langsomt opbygges. Derfor er regelmæssig kontrol vigtig, også uden synlige tegn.

Hvad anses som normalt blodtryk?

Foto Shutterstockcom

Ifølge tyske sundhedsmyndigheder anses 120/80 mmHg som optimalt. Værdier op til 129/84 mmHg regnes stadig som normale, mens blodtrykket først officielt kaldes forhøjet fra 140/90 mmHg og opefter.

Uenighed om grænseværdier

Foto Shutterstock

I USA vurderes blodtryk strengere, og værdier over 130/80 mmHg kategoriseres allerede som forhøjet. Der er derfor forskelle i, hvornår man anbefaler behandling.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Hvad viser ny forskning fra Kina?

Foto Shutterstock

En stor undersøgelse fra Kina antyder, at patienter med forhøjet blodtryk får færre hjerteproblemer, hvis blodtrykket sænkes til under 120 mmHg – lavere end hvad der normalt anbefales i Europa.

Lavere blodtryk – færre komplikationer

Foto Shutterstockcom

Resultaterne viste, at færre patienter i gruppen med intensiv blodtryksbehandling oplevede alvorlige hjertehændelser, sammenlignet med dem, der fik standardbehandling til et niveau under 140 mmHg.

Mulige bivirkninger ved for lavt blodtryk

Foto Shutterstockcom

Kardiologer advarer om, at meget lave blodtryk kan give bivirkninger som svimmelhed, træthed og nedsat nyrefunktion – særligt hos ældre eller skrøbelige patienter.

Ikke alle tåler lavt blodtryk

Blodprop, hjerteanfald
Foto Shutterstockcom

For nogle patienter kan en behandling, der sigter mod under 120 mmHg, føre til forringet livskvalitet. Derfor skal behandlingen altid tilpasses individuelt.

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Hvornår skal blodtryk behandles medicinsk?

Foto Shutterstockcom

Ifølge anbefalinger bør medicinsk behandling overvejes ved blodtryk over 140/90 mmHg hos voksne under 80 år. Først ved 160/90 mmHg hos raske over 80 år begynder man typisk med medicin.

Lavt blodtryk fra naturens side er bedst

Blodprop, hjerteanfald
Foto Shutterstockcom

Personer, der naturligt har lavt blodtryk, uden symptomer, har generelt lavere risiko for hjertekarsygdomme sammenlignet med personer, der ligger omkring de gængse normalværdier.

Sådan holder du blodtrykket sundt

Foto Shutterstockcom

Livsstil har stor betydning: Regelmæssig motion, vægttab ved behov, sund kost og stressreduktion kan sænke blodtrykket markant. For nogle kan disse ændringer endda erstatte behovet for medicin.

Artiklen er baseret på informationer fra Focus Online

Læs også: Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Andre Artikler

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.