Ifølge en ny videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine har den muterede variant potentiale til hurtigere at sprede sig på tværs af landegrænser.
Forskere advarer nu om nødvendigheden af øget overvågning og internationale tiltag for at inddæmme smitten.
Ny variant kan sprede sig hurtigere
Mpox, tidligere kendt som abekopper, er en virussygdom, der primært smitter gennem tæt fysisk kontakt.
Selvom sygdommen ofte forløber mildt, kan den i nogle tilfælde være alvorlig og endda dødelig.
Læs også: Ny behandling giver børn med den hårdeste blodkræft markant bedre chancer
Siden september 2023 har forskere fra blandt andet DTU Fødevareinstituttet undersøgt en ny variant af virusset.
Ifølge forskerne bag den nye undersøgelse har varianten udviklet sig på en måde, der gør den mere effektiv til at sprede sig mellem mennesker.
Den primære smittevej
Den nye forskning peger på, at varianten primært spreder sig gennem heteroseksuel kontakt, særligt i områder med høj befolkningstæthed.
Det betyder, at sygdommen har potentiale til at brede sig hurtigt i storbyer og andre tætbefolkede områder.
Læs også: Ketamin kan ødelægge blæren hos teenagere: Yngste patient er 13 år
Hvad kan gøres?
Selvom eksperterne ikke forventer en omfattende global spredning af den nye mpox-variant udenfor Østafrika, understreger de vigtigheden af at handle nu for at begrænse smitten.
Frank Møller Aarestrup, professor ved DTU Fødevareinstituttet og leder af projektet Great-Life, som står bag opdagelsen af varianten, anbefaler følgende tiltag:
- Lokale initiativer: Øget vaccinationsindsats og oplysning om smitteveje i de berørte områder.
- Internationale tiltag: Øget overvågning af smitteudviklingen og samarbejde mellem lande.
- Rejseanbefalinger: Advarsler mod rejser til risikoområder samt anbefalinger om at undgå seksuel kontakt i de hårdest ramte områder.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
Læs også: To unge døde efter én nat på natklub: Nu ved forskerne, hvad der gjorde bakterien så farlig
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.