I 2024 satte politikerne ind mod unges rygevaner med en lov, der forbyder import af ulovlige e-cigaretprodukter med et nikotin indhold på over 20 mg pr. ml væske, og med andre smage end tobak og mentol.
Nu et halvt år efter loven trådte i kraft, er 118 forsendelser med e-cigaretter blevet beslaglagt.
Det skriver Gjensidige i en pressemeddelelse.
Det er et højt tal, som desværre ikke kommer bag på fagchef for sundhed i Gjensidige, Mette Glad:
Læs også: Studier peger på øjenforandringer som muligt tidligt tegn på demens
“Det er bekymrende, at der er blevet beslaglagt et så højt antal e-cigaretprodukter indenfor det sidste halve år, men det kommer desværre ikke bag på mig. Flere og flere unge bliver tiltrukket af de ulovlige e-cigaretter, og når interessen er stor, stiger efterspørgslen også”, fortæller hun i pressemeddelelsen.
Manglende viden kan være en del af problemet
Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der er sket en stor stigning i brugen af e-cigaretter blandt børn og unge.
Det gælder især de ulovlige engangs e-cigaretter.
Ifølge Mette Glad kan det skyldes, at der mangler viden om sygdomsrisikoen ved at bruge e-cigaretter på både kort og lang sigt:
Læs også: Drop vægttab: Sådan kan du også forbedre dit helbred
“Mange unge er ikke bekendt med de risici, der er forbundet med at ryge ulovlige e-cigaretprodukter. For det første er produkterne ulovlige, da vi ikke har overblik over, hvordan de er produceret, eller hvad de indeholder, og samtidig er de dybt afhængighedsskabende”, forklarer hun og fortsætter:
“Derudover påvirker produkterne især unge under 25 år, da hjernen stadig udvikles, og derfor har produkterne en særlig skadelig effekt på hjernen”.
Mette Glad mener derfor, det er vigtigt, at både forældre og andre voksne hjælper med at håndtere problemet ved at tale med børn og unge om farerne ved ulovlige e-cigaretter.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Derfor bliver dine tømmermænd markant værre i 30’erne
Læs også: Mange tilfælde af kronisk nyresygdom forbliver udiagnosticerede trods høj global dødelighed