Får du kompensation? Svaret afhænger af dit køn

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Kvinder rammes oftest langt mere af denne sygdom – men står alligevel svagere, når kampen om økonomisk kompensation går i gang.

Kvinder bliver i langt højere grad ramt af denne type erhvervssygdom end mænd.

Faktisk viser en ny analyse, at kvinder over tre gange så ofte bliver sygemeldt som deres mandlige kolleger. Og det stopper ikke her.

For mens sygdommen kan være hård nok i sig selv, begynder kampen først for alvor, når der søges om økonomisk kompensation.

Næsten 3.000 ud af 4.000 anmeldte skader i 2023 ramte kvinder. Alligevel får mænd næsten tre gange så ofte anerkendt deres arbejdsskader.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Systemet favoriserer

HK skriver i en pressemeddelelse, at en stor del af problemet er, at arbejdsskadesystemet er rustent og bygger på gamle kønsnormer.

Der er bedre chance for at få erstatning, hvis man har løftet noget tungt, end hvis man er brudt sammen af psykisk belastning.

Og den slags skævvridning rammer især kvinder – for det er dem, der i overvældende grad rammes af de psykiske følgesygdomme, såsom stress.

Samtidig er de psykiske arbejdsskader sværere at dokumentere, og det forstærker uligheden.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

HK peger på, at lovgivningen og systemet stadig er præget af en tid, hvor kvinder slet ikke var en fast del af arbejdsmarkedet.

Et forældet bureaukrati, som ikke genkender nutidens sygdomme – og i særdeleshed ikke dem, der rammer flest kvinder.

Nyt forslag skal rette op på skævheden

Derfor foreslår HK nu en målrettet indsats.

Et treårigt forsøg, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indhente arbejdsmedicinske erklæringer i langt flere sager, kan ifølge forbundet bringe mindst 1.000 ekstra sager frem i lyset hvert år.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Sager, som i dag bliver overset eller afvist på et tyndt grundlag.

Initiativet skal sikre, at psykiske arbejdsskader bliver taget lige så alvorligt som de fysiske.

Og ikke mindst sende et signal om, at det er slut med at ignorere de sygdomme, som alt for ofte rammer kvinderne hårdest.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.