Du har måske prøvet det før: lidt ondt i maven, sure opstød efter aftensmaden eller træthed uden grund.
Små tegn, som de færreste tager alvorligt. Men netop disse symptomer kan være begyndelsen på en af de mest dødbringende kræftformer – mavesækkræft.
Nu viser ny forskning, at flere tilfælde heldigvis bliver opdaget langt tidligere end før, og det kan potentielt redde tusindvis af liv.
Store fremskridt i tide
En ny amerikansk undersøgelse, præsenteret ved den internationale konference Digestive Disease Week 2025, viser en markant ændring i, hvornår mavesækkræft bliver diagnosticeret.
Læs også: Sådan vælger du en sundere proteinbar i butikken
Tidligere blev sygdommen ofte opdaget alt for sent – først når kræften allerede havde spredt sig. Nu ser billedet anderledes ud: Fra 2004 til 2021 steg andelen af tidligt opdagede tilfælde med hele 53 %.
For første gang nogensinde i USA er det nu oftere i den tidlige, lokale fase, at mavesækkræft opdages – frem for i de fremskredne stadier.
Samtidig er antallet af tilfælde med spredning til andre organer faldet markant. Forskningen er baseret på data fra over to årtiers kræftregistrering.
Ny teknologi bag vendepunktet
Bag udviklingen står blandt andet avanceret teknologi, der gør det nemmere for lægerne at opdage de første tegn på kræft i mavesækken.
Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne
Nye endoskoper med høj opløsning, snæverbåndsbelysning og ultralydsteknologi gør det muligt at se forandringer i slimhinden tidligere end nogensinde før. Det betyder, at kræften i højere grad kan behandles, inden den når at sprede sig.
Samtidig er der sket en øget opmærksomhed blandt læger i forhold til mavegener og risikofaktorer.
Flere patienter bliver henvist til undersøgelse tidligere, og det kan være med til at forklare det markante fald i fremskredne kræfttilfælde.
Hvad betyder det for dig?
Selvom mavesækkræft stadig er relativt sjælden i Danmark, er den fortsat en af de mest aggressive former.
Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost
Hvis du har længerevarende fordøjelsesproblemer, hyppig halsbrand, eller hvis der er mavesækkræft i din familie, bør du tage det alvorligt og kontakte din læge.
Du bør især være opmærksom, hvis du tilhører en risikogruppe – f.eks. personer med kronisk infektion med bakterien Helicobacter pylori eller arvelige mave-tarmsygdomme. Her kan en tidlig undersøgelse gøre en verden til forskel.
Sammenfattende peger forskningen på, at vi i fremtiden kan forvente endnu flere tidlige diagnoser – og dermed bedre overlevelse.
Det kræver dog fortsat fokus på teknologi, viden og bevidsthed hos både patienter og sundhedspersonale.
Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel
Artiklen er baseret på oplysninger fra News Medical
Læs også: Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder