Forskere fra Friedrich-Alexander University i Tyskland har lavet forsøg, som er blevet publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences, med små stykker hjernevæv fra mus.
Vævet blev kølet ned til meget lave temperaturer med flydende nitrogen.
Ifølge ECONEWS blev vævet opbevaret ved omkring minus 150 grader i op til syv dage.
Da forskerne tøede det op igen, begyndte nervecellerne at sende elektriske signaler.
Læs også: Forskere har testet verdens første AI-designede vaccine på mennesker - sådan gik det
For at undgå skader brugte forskerne en metode, der forhindrer dannelsen af iskrystaller. Is kan normalt ødelægge celler og forbindelser i vævet.
Langt fra genoplivning
Forsøget handler ikke om at genoplive en hel hjerne eller mennesker. Forskerne understreger, at det stadig er meget langt fra virkeligheden.
Metoden kan i stedet blive vigtig i forskning og medicin. Ifølge universitetet kan den måske bruges til at opbevare sjældent hjernevæv længere tid uden at ødelægge det.
Forskerne undersøgte også, om forbindelserne mellem nerveceller stadig kunne ændre sig efter optøning. Det er vigtigt for hukommelse og læring.
Læs også: Hvad er et normalt blodsukker for din alder? Normtallene og risikogrænsen
Frosne dyr
Teknologien kan også få betydning for natur og biodiversitet. Flere forskningscentre gemmer allerede celler fra truede dyr i store fryseanlæg.
San Diego Zoo Wildlife Alliance oplyser ifølge ECONEWS, at deres Frozen Zoo indeholder levende celler fra mere end 11.500 dyr.
Kilder: ECONEWS og Proceedings of the National Academy of Sciences.
Læs også: Sådan skelner du farlige modermærker fra harmløse: 6 tegn du bør kende
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.