En glemt aftale. Et navn, der pludselig forsvinder. Små tegn kan vække en uro hos mange, når det gælder hukommelsen og risikoen for sygdom senere i livet.
Nu peger ny forskning på, at en fælles biologisk faktor kan spille en langt større rolle, end man tidligere har troet.
En genetisk brik
Forskere fra University College London har analyseret data fra omkring 450.000 mennesker. Ved at kombinere befolkningsdata, hjernescanninger og obduktionsresultater har de forsøgt at finde mønstre bag sygdommen.
Studiet, som er offentliggjort i npj Dementia, fremhæver genet APOE som centralt. Alle mennesker har dette gen, men det findes i forskellige varianter.
Læs også: Studie peger på sammenhæng mellem PFAS og børns knogler
Tidligere har især én variant været i fokus, men de nye resultater tyder på, at flere udgaver af genet kan være med til at øge risikoen.
Ikke kun gener
Selvom genet spiller en vigtig rolle, er det ikke hele forklaringen. Mange med øget genetisk risiko udvikler aldrig sygdommen.
Det skyldes, at flere faktorer spiller sammen. Livsstil, miljø og generel sundhed har betydning for, hvordan og om sygdommen udvikler sig.
Forskning peger på, at en del tilfælde af demens kan udskydes eller måske helt undgås gennem ændringer i hverdagen.
Læs også: Drop fitnesscenteret og gå dig til et vægttab efter 60
Hvad kan du gøre
Selvom fremtidens behandlinger muligvis vil målrette gener, er der allerede nu ting, man selv kan påvirke:
- Passe på hjertet
- Holde sig mentalt og socialt aktiv
- Behandle sygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes
- Undgå rygning og stort alkoholforbrug
Resultaterne understreger, at Alzheimers ikke skyldes én enkelt årsag, men opstår i et samspil mellem biologi og livsstil.
Læs også: Hund i hjemmet kan øge risikoen for akutte astmaanfald, viser nyt studie