Et internationalt forskerhold har gjort noget, der før lød umuligt: De har formået at tilbagerulle Alzheimers symptomer i mus. Opdagelsen kan blive et afgørende skridt mod behandling af sygdommen, der rammer millioner verden over.
Et globalt sundhedsproblem
Omkring 57 millioner mennesker lever med demens, og størstedelen af tilfældene skyldes Alzheimers sygdom.
Et glimt af håb
Sygdommen anses normalt for uhelbredelig, men nye resultater tyder på, at det måske kan ændres.
Et internationalt gennembrud
Forskere fra Spanien, Kina og Storbritannien har udviklet en metode, der kan reaktivere hjernens naturlige rensesystem.
Læs også: Forskere finder cellernes naturlige oprydningssystem, der kan bremse aldring
Hjernens egen “affaldscentral”
Ved hjælp af nanoteknologi lykkedes det at genstarte blod-hjerne-barrieren – kroppens filter, der fjerner giftige proteiner fra hjernen.
Nøglen ligger i små molekyler
Forskerne brugte ekstremt små nanopartikler til at aktivere et særligt protein, som styrer denne renseproces.
Beta-amyloid under angreb
Proteinet, der kaldes beta-amyloid, er kendt for at ophobe sig i hjernen og ødelægge nerveceller. Efter behandlingen faldt mængden dramatisk.
Resultaterne kom på få timer
Allerede en time efter behandlingen kunne forskerne måle en reduktion på op til 60 procent af det skadelige protein.
Læs også: Maden mister ikke næringsstoffer i mikrobølgeovnen, viser forskning
Hukommelsen vendte tilbage
En af musene, der blev behandlet som “ældre”, viste seks måneder senere normale kognitive evner – svarende til et menneske på 90 år uden sygdom.
Hjernens funktion blev genoprettet
Behandlingen ikke blot bremsede, men forbedrede hjernens evne til at kommunikere og huske.
Et gennembrud med forsigtighed
Forskerne understreger, at forsøget kun er udført på mus, og at meget forskning stadig venter, før det kan prøves på mennesker.
En ny retning for fremtiden
Selv om der er langt igen, giver resultaterne håb om, at Alzheimers en dag kan behandles – og måske endda vendes.
Læs også: Derfor bør du spise flere græskarkerner
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab og Nature