Forskere kan nu forudsige covid-19-indlæggelser to uger i forvejen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Modellen kombinerer spildevandsdata med andre overvågningsdata, der kan give et billede af den aktuelle og kommende sygdomsbyrde.

Spildevandsovervågning har tidligere vist sig at være en værdifuld metode til at spore smitteudvikling.

Nu kan disse data også bruges til at estimere, hvor mange patienter med covid-19, der vil blive indlagt i de kommende uger.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Den nye model bygger på data fra hospitalsindlæggelser samt målinger af SARS-CoV-2-virus i spildevand.

Læs også: Hedebølge over Europa: Sådan håndterer du varmen på arbejdspladsen

“Modellen giver os et velfunderet bud på antallet af indlæggelser på grund af covid-19, og det er et værdifuldt værktøj, som sammen med viden fra vores andre overvågningssystemer kan bruges til at vurdere sygdomsbyrden på kort sigt”, forklarer epidemiolog ved SSI Aina Gudde, der har været med til at udvikle modellen, i pressemeddelelsen.

Forbedret præcision og hurtigere overblik

Normalt er det fulde overblik over hospitalsindlæggelser først tilgængeligt med en vis forsinkelse på grund af efterregistreringer af indlæggelser og årsager.

Den nye model kan dog også bruges til at estimere et mere præcist antal indlagte i både den indeværende uge og de foregående to uger, hvor data ellers først ville være tilgængelige senere.

“Ved at inkludere spildevandsdata i modellen får vi en god vurdering af antallet af indlæggelser på grund af covid-19 i indeværende uge. Denne viden er ellers ikke tilgængelig før tre uger senere, på grund af efterregistreringerne, men i den løbende overvågning er det vigtigt at have indsigt i den aktuelle og nærtstående sygdomsbyrde”, siger seniorforsker og sektionsleder ved SSI Lasse Engbo Christiansen, som også står bag modellen, i pressemeddelelsen.

Læs også: Mange frygter kræft - men disse knuder er som regel godartede

Et fleksibelt værktøj til overvågning

Modellen er særlig anvendelig til overvågning, fordi den løbende kan tilpasse sig ændringer i data, såsom forbedringer i laboratorieanalyserne af spildevandet.

Den kan også tilpasse sig ændringer i vaccinationsdækningen, nye virusvarianter af SARS-CoV-2 eller ændringer i registreringen af hospitalsindlæggelser.

Det gør modellen robust i forhold til at vurdere sygdomsbyrden både aktuelt og på kort og mellemlang sigt.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Mange sover med åbent vindue om sommeren – men det er ikke altid den bedste løsning

Læs også: Mænd advarer om hårtabsmiddel: Rapporterer om rejsningsproblemer

Andre Artikler

Hedebølge over Europa: Sådan håndterer du varmen på arbejdspladsen

Mange oplever ekstrem varme i disse dage, men skoler og arbejdspladser holder fortsat åbent.

Mange frygter kræft – men disse knuder er som regel godartede

En knude eller hævelse i hånden eller håndleddet betegnes som en tumor, men det betyder ikke nødvendigvis kræft....

Mange sover med åbent vindue om sommeren – men det er ikke altid den bedste løsning

Et åbent vindue virker som en nem måde at køle boligen ned på varme nætter, men der findes andre metoder, som kan være mere effektive.

Mænd advarer om hårtabsmiddel: Rapporterer om rejsningsproblemer

Antallet af indberetninger om bivirkninger fra et udbredt hårtabsmiddel er steget kraftigt

Hedebølge over Europa: Sådan håndterer du varmen på arbejdspladsen

Mange oplever ekstrem varme i disse dage, men skoler og arbejdspladser holder fortsat åbent.

Mange frygter kræft – men disse knuder er som regel godartede

En knude eller hævelse i hånden eller håndleddet betegnes som en tumor, men det betyder ikke nødvendigvis kræft....

Mange sover med åbent vindue om sommeren – men det er ikke altid den bedste løsning

Et åbent vindue virker som en nem måde at køle boligen ned på varme nætter, men der findes andre metoder, som kan være mere effektive.