Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et enkelt prik i fingeren kan blive nøglen til, hvem der fremover får mulighed for at bidrage til Alzheimerforskning.

For mange mennesker føles alvorlig sygdom som noget, der hører hospitaler, speciallæger og lange ventelister til.

Afstand, tid og overskud afgør ofte, hvem der kan deltage i forskning, og hvem der bliver efterladt på sidelinjen.

Ny international forskning peger nu på, at netop den virkelighed kan være på vej til at ændre sig.

Forskning uden klinik

Et stort samarbejde mellem forskere i USA og Europa har vist, at biologiske tegn på Alzheimers sygdom kan måles via en enkel blodprøve taget fra fingerspidsen.

Læs også: Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse

Prøven kan indsamles derhjemme og sendes med posten uden køling eller særlig behandling.

Studiet er ledet af Banner Health i samarbejde med blandt andet University of Exeter og omfatter 337 deltagere fra syv europæiske centre.

Resultaterne er offentliggjort i Nature Medicine og repræsenterer den hidtil mest omfattende afprøvning af metoden.

Overraskende præcision

Alzheimer diagnosticeres normalt via hjernescanninger eller rygmarvsprøver, som både er dyre og belastende. Blodbaserede biomarkører har længe været et mål, men praktiske udfordringer har begrænset deres brug uden for klinikker.

Læs også: Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips

Forskerne viste, at fingerprik-prøver kunne måle centrale markører for Alzheimers sygdom med høj præcision.

Især markøren p-tau217 viste næsten samme resultater som traditionelle blodprøver og stemte godt overens med forandringer i hjernen.

Nye døre åbnes

University of Exeter stod for den del af studiet, hvor deltagerne selv tog prøverne. Det lykkedes uden sundhedspersonale til stede, hvilket peger på helt nye muligheder for fremtidig forskning.

Metoden er endnu ikke klar til klinisk brug, men den kan få stor betydning for rekruttering til studier, overvågning af sygdom og inddragelse af grupper, der tidligere har været underrepræsenteret. På længere sigt kan den også bruges i forskning i andre hjernesygdomme.

Læs også: Er det risikabelt at tage aspirin hver dag som Trump? Forskningen afklarer

Artiklen er baseret på informationer fra Nature Medicine og News Medical

Læs også: Nyt studie peger på, at kraftigt lys kan påvirke appetit og vægt

Andre Artikler

Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse

Det usynlige samspil mellem fedt og muskler kan få stor betydning for, hvor sundt vi ældes.

Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips

Sunde snacks har i mange år haft svært ved at måle sig med klassiske chips. Ny forskning peger nu på, at en ændret tilberedningsmetode kan gøre chips til et sundere alternativ.

Er det risikabelt at tage aspirin hver dag som Trump? Forskningen afklarer

Aspirin har i mange år været forbundet med forebyggelse af hjertesygdom. I dag er læger langt mere forsigtige i deres anbefalinger.

Nyt studie peger på, at kraftigt lys kan påvirke appetit og vægt

Lys kan påvirke kroppen mere end tidligere antaget. Et nyt studie peger på en mulig sammenhæng med lys og vægt.

Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse

Det usynlige samspil mellem fedt og muskler kan få stor betydning for, hvor sundt vi ældes.

Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips

Sunde snacks har i mange år haft svært ved at måle sig med klassiske chips. Ny forskning peger nu på, at en ændret tilberedningsmetode kan gøre chips til et sundere alternativ.

Er det risikabelt at tage aspirin hver dag som Trump? Forskningen afklarer

Aspirin har i mange år været forbundet med forebyggelse af hjertesygdom. I dag er læger langt mere forsigtige i deres anbefalinger.