Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et enkelt prik i fingeren kan blive nøglen til, hvem der fremover får mulighed for at bidrage til Alzheimerforskning.

For mange mennesker føles alvorlig sygdom som noget, der hører hospitaler, speciallæger og lange ventelister til.

Afstand, tid og overskud afgør ofte, hvem der kan deltage i forskning, og hvem der bliver efterladt på sidelinjen.

Ny international forskning peger nu på, at netop den virkelighed kan være på vej til at ændre sig.

Forskning uden klinik

Et stort samarbejde mellem forskere i USA og Europa har vist, at biologiske tegn på Alzheimers sygdom kan måles via en enkel blodprøve taget fra fingerspidsen.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Prøven kan indsamles derhjemme og sendes med posten uden køling eller særlig behandling.

Studiet er ledet af Banner Health i samarbejde med blandt andet University of Exeter og omfatter 337 deltagere fra syv europæiske centre.

Resultaterne er offentliggjort i Nature Medicine og repræsenterer den hidtil mest omfattende afprøvning af metoden.

Overraskende præcision

Alzheimer diagnosticeres normalt via hjernescanninger eller rygmarvsprøver, som både er dyre og belastende. Blodbaserede biomarkører har længe været et mål, men praktiske udfordringer har begrænset deres brug uden for klinikker.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Forskerne viste, at fingerprik-prøver kunne måle centrale markører for Alzheimers sygdom med høj præcision.

Især markøren p-tau217 viste næsten samme resultater som traditionelle blodprøver og stemte godt overens med forandringer i hjernen.

Nye døre åbnes

University of Exeter stod for den del af studiet, hvor deltagerne selv tog prøverne. Det lykkedes uden sundhedspersonale til stede, hvilket peger på helt nye muligheder for fremtidig forskning.

Metoden er endnu ikke klar til klinisk brug, men den kan få stor betydning for rekruttering til studier, overvågning af sygdom og inddragelse af grupper, der tidligere har været underrepræsenteret. På længere sigt kan den også bruges i forskning i andre hjernesygdomme.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Artiklen er baseret på informationer fra Nature Medicine og News Medical

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.