De fleste bliver smittet allerede som børn eller unge uden at opdage det. Virussen forbliver i kroppen resten af livet og giver som regel ingen symptomer.
Men hos en mindre gruppe mennesker forbindes den med alvorlige sygdomme som kræft og multipel sklerose.
Nu rapporterer forskere i USA om et gennembrud, der på sigt kan føre til en forebyggende behandling.
Gennembrud i laboratoriet
Ifølge News.ro har forskere ved Fred Hutchinson Cancer Center i Seattle udviklet fuldt humane monoklonale antistoffer, der kan forhindre Epstein-Barr-virus (EBV) i at inficere immunceller. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Cell Reports Medicine.
Læs også: Disse kropslige symptomer kan være forbundet med demens
EBV menes at inficere omkring 95 procent af verdens voksne befolkning. Infektionen er ofte mild eller symptomfri, men virussen er sat i forbindelse med flere kræftformer og i stigende grad også med multipel sklerose.
Forskerne anvendte genetisk modificerede mus, der kan producere menneskelige antistoffer, og identificerede kandidater rettet mod to proteiner, som virussen bruger til at binde sig til og trænge ind i celler.
I prækliniske forsøg forhindrede ét antistof helt infektion i mus med et menneskelignende immunsystem, mens et andet gav delvis beskyttelse.
Særligt relevant for transplantationspatienter
Opdagelsen kan få særlig betydning for transplantationspatienter, der får immundæmpende medicin og derfor har øget risiko for alvorlige EBV-relaterede komplikationer, herunder en aggressiv form for lymfekræft.
Der findes i dag ingen godkendt behandling, som specifikt forebygger EBV-infektion eller genaktivering hos disse patienter. Forskerne håber, at en antistofbaseret behandling kan mindske risikoen uden at true det transplanterede organ.
Forskningscentret har indsendt patentansøgninger og samarbejder med partnere om at bringe behandlingen videre mod kliniske forsøg.
Forbindelsen til sclerose
EBV har i årtier været klassificeret som kræftfremkaldende. Samtidig peger stadig mere forskning på en sammenhæng mellem virussen og multipel sklerose, selv om infektion alene ikke er nok til at udløse sygdommen.
Der findes endnu ingen vaccine mod EBV, men forskerne vurderer, at målrettede antistoffer kan blive et vigtigt skridt mod både forebyggelse og behandling.
Læs også: 30 dage uden sukker: Sådan påvirkes din hjerne
Læs også: Ny analyse: Seks ud af ti kvinder kan være overvægtige i 2050