Det føles både fantastisk og nødvendigt at klø sig, men hvorfor har kroppen egentlig udviklet denne stærke trang?
Ny forskning på mus giver spændende svar på, hvad der sker i kroppen, når vi klør os – og hvad det betyder for vores immunsystem.
Kløe sætter gang i immunsystemet
Et nyt studie viser, at kløe aktiverer kroppens immunsystem ved at stimulere mastceller, som spiller en vigtig rolle i allergiske reaktioner.
Mere betændelse efter kløe
Forsøgsdyr, der fik lov til at klø sig, udviklede en kraftigere betændelsesreaktion i huden end dyr, der ikke kunne klø sig.
Læs også: Læger advarer: Disse 3 fødevarer sender kolesteroltallet i vejret
Beskyttelse mod farlige bakterier
Mus, der kløede sig, havde færre bakterier som Staphylococcus aureus på huden, hvilket kan forklare, hvorfor kløe føles godt.
Kradsemekanismen har en evolutionær fordel
Den klassiske teori siger, at kløe hjælper kroppen med at fjerne parasitter og skadelige stoffer hurtigt og effektivt.
Kløe kan være både godt og skidt
Akut kløe kan være positivt for immunforsvaret, men vedvarende kløe ved hudsygdomme er skadeligt for huden.
Kløe og nerver hænger tæt sammen
Studiet viser, at der findes separate nervebaner, hvor nogle udløser kløe, mens andre forstærker inflammationen.
Læs også: 9 tidlige tegn på diabetes du ikke må ignorere
Ny viden kan føre til bedre behandlinger
Hvis forskere kan målrette behandling mod bestemte nerver, kan de måske stoppe kløen uden at fjerne immunsystemets fordele.
Stort fokus på kløedæmpende medicin
Mange forskningsgrupper og medicinalfirmaer arbejder på at udvikle effektive midler mod kløe, da markedet er stort og behovet er enormt.
Kløe er et komplekst fænomen
Kløe er ikke bare én følelse; der findes mange forskellige former for kløe, hvilket gør det svært at udvikle enkle behandlinger.
Der findes få effektive midler mod kløe
På nuværende tidspunkt findes der primært lokalbedøvende cremer og gamle antihistaminer, som dog kan have kraftige bivirkninger som sløvhed.
Læs også: Ny forskning: Din næse saboterer måske dit vægttab
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Dine negle kan afsløre kræft: Disse forandringer bør sende dig direkte til lægen