Behandlingen af kræft kan godt lugte. Kemoterapi, som ofte bruges til at bekæmpe kræft, kan ændre kroppens naturlige lugte.
Urinen kan blive stærkt lugtende, især hvis man er dehydreret. Munden kan også komme til at lugte dårligt som følge af mundsår, tørhed eller opkast, som ofte er bivirkninger ved kemo.
Derudover kan nogle kemostoffer ændre en persons lugtesans. Dufte, man før syntes om, kan pludselig virke frastødende.
Dette kan påvirke appetitten og føre til utilsigtet vægttab.
Læs også: Ny rapport: Fire resistente mikrober udgør akutte sundhedstrusler
Men kan man lugte sig frem til det?
Forskere har undersøgt, om visse kropslige lugte kan være forbundet med kræftvækst.
I særlige tilfælde kan en kræftrelateret infektion eller et sår udsende en ubehagelig duft – men det skyldes typisk dødt væv eller bakterier, ikke kræften i sig selv.
Selvom det ville være praktisk, hvis kræft kunne afsløres med næsen, så er svaret altså desværre nej. Mennesker kan ikke lugte kræft direkte.
Kan hunde lugte kræft?
Nogle forskningsprojekter har brugt hunde til at snuse sig frem til kræfttyper som ovarie- og prostatakræft.
Læs også: Bor du tæt på et renseanlæg? Her kan risikoen for hjernesygdom være højere
Hunde har en ekstremt følsom lugtesans og kan opfange de kemiske forbindelser, der muligvis frigives ved kræft.
Forskere håber, at denne viden kan bruges til at udvikle elektroniske næser, som en dag kan bruges til tidlig kræftdiagnose.
Sådan håndterer man lugtgener
Hvis du oplever ubehagelige lugte under eller efter kræftbehandling, er der heldigvis råd.
Først og fremmest er det vigtigt at drikke rigeligt med vand og spise fiberrigt. Det hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer og holder fordøjelsen i gang.
Læs også: Sauna forbindes med 66 procent lavere risiko for demens
God mundhygiejne og regelmæssig skift af sengetøj kan også mindske lugtgener.
Motion, bad og eventuelt antibiotika mod infektioner kan ligeledes være effektive tiltag.
Hvis du føler, at lugten er vedvarende eller forstyrrende, bør du altid tage det op med din læge. Der findes ofte løsninger, som kan gøre hverdagen lettere.
Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.com.
Læs også: Nyt studie: Dit blodtryk kan udgøre en hjertekarsrisiko, selv når tallene ser normale ud
Læs også: Risikoen for Parkinson-symptomer kan være markant højere, hvis du er voksen med autisme
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.