I mange familier er bryst- og æggestokkræft en uvelkommen gæst, der vender tilbage gennem generationer.
Når sygdommen rammer, stiller det ofte ét afgørende spørgsmål: Kunne det have været forhindret?
Forskere ved Københavns Universitet og Rigshospitalet har sat sig for at give et mere præcist svar.
De har afprøvet en ny metode, der muligvis kan ændre måden, vi forstår arvelig kræft på.
Læs også: Gæster tilbageholdes på hotel: Ingen ved, hvornår de kan forlade stedet
Et gennembrud i laboratoriet
Tidligere stod både læger og patienter i mørke, når en genetisk test viste en ukendt mutation.
De kunne ikke afgøre, om den ville føre til sygdom. Det efterlod kvinder med uvished og uden mulighed for at handle proaktivt.
Nu har forskerne analyseret 54 varianter af genet BRCA2 med en ny teknologi.
Resultatet viser klart, hvilke mutationer der udløser sygdom, og hvilke der ikke gør.
Læs også: Ny teknologi bør behandle 80 % af alle kræfttilfælde inden 15 år, lover belgisk chef
Det betyder, at kvinder fremover ikke skal vente i uvished, men kan få et entydigt svar.
Metoden er baseret på en avanceret form for genredigering, CRISPR-Select, som muliggør test af mutationens effekt i laboratoriemiljøer.
Her simulerer forskerne kroppens reaktion på genfejl ved hjælp af cellemodeller og kemoterapi.
Redskab til hele verden
Selvom opdagelsen er dansk, stopper dens rækkevidde ikke ved grænsen.
Læs også: Forskning afslører: Sådan bør du spise for at ældes sundt
De nye fund deles i globale databaser, så læger og forskere i hele verden kan drage nytte af dem.
Det gør det lettere for sundhedssystemer internationalt at tage informerede beslutninger om forebyggelse og behandling.
Kvinder, der tidligere fik beskeden “ukendt genvariant”, kan nu få et afgørende svar.
Det kan give dem mulighed for tidlig opsporing og måske forebyggende operationer, før sygdommen får fat.
Læs også: De mest almindelige fejl ved termometre og blodtryksmålere – og hvordan du undgår dem
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Ny forskning: Det er ikke tilfældigt, hvem der lever til de 100