Aldring er et komplekst samspil mellem genetiske faktorer, livsstil og miljøpåvirkninger.
I de seneste år har forskere dog rettet blikket mod en overraskende komponent: blodtypen.
Et studie publiceret i Journal of Thrombosis and Haemostasis tyder på, at blodtype kan have indflydelse på, hvordan kroppen håndterer inflammation, blodpropdannelse og visse sygdomsrisici.
Disse mekanismer spiller alle en rolle i, hvor hurtigt eller langsomt kroppen ældes.
Læs også: Forskere finder cellernes naturlige oprydningssystem, der kan bremse aldring
Blodtypens betydning skyldes blandt andet variationer i blodets koagulationsfaktorer, som påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, der er tæt forbundet med aldring.
Forskelle i aldringens tempo
Forskningsoversigter viser, at personer med blodtype B i gennemsnit kan have en mere gunstig profil, når det gælder blodets størkningsevne og kroppens inflammatoriske tilstand.
En lavere grad af kronisk inflammation beskytter væv og organer mod skader, hvilket igen kan bidrage til en langsommere aldringsproces.
Også mikrobiomet, der er kroppens bakterielle økosystem, synes at spille ind.
Læs også: Maden mister ikke næringsstoffer i mikrobølgeovnen, viser forskning
Blodtypen kan påvirke sammensætningen af tarmfloraen, og det har betydning for, hvordan næringsstoffer optages, og hvordan kroppen håndterer betændelsesreaktioner.
Selvom dette ikke er en direkte årsagssammenhæng, peger resultaterne på, at blodtype B muligvis giver en let biologisk fordel.
Genetik møder livsstil
Det skal dog understreges, at blodtype alene ikke afgør aldringens tempo. Gener, miljø og daglige vaner spiller mindst lige så stor en rolle.
En sund kost rig på grøntsager, fibre, proteiner og sunde fedtstoffer understøtter kroppens balance, uanset blodtype.
Læs også: Derfor bør du spise flere græskarkerner
Ligeledes har tilstrækkelig søvn og regelmæssig motion dokumenteret effekt på kroppens foryngelsesmekanismer.
Blodtypen kan give et fingerpeg om, hvor kroppens styrker og svagheder ligger, men det er livsstilen, der afgør, hvordan de udnyttes.
Artiklen er baseret på informationer fra Origo.hu og Journal of Thrombosis and Haemostasis.