Højde kan påvirke din kræftrisiko – her er hvorfor

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskning viser nu en mulig sammenhæng mellem din højde og risikoen for at udvikle visse kræftformer. Forskerne kender endnu ikke alle de præcise årsager hertil, men de biologiske faktorer kan have en forbindelse.

Din livsstil kan gøre en forskel
Selvom højden kan spille en rolle, er der meget, som du selv kan gøre for at reducere din kræftrisiko. Det handler primært om at tage ansvar for sin livsstil. De vigtigste faktorer er at spise sundt, holde sig fysisk aktiv og undgå rygning. 

Solbeskyttelse og begrænsning af alkohol er også vigtige faktorer, der hjælper til at reducere risikoen for kræft. Og ikke mindst er deltagelse i kræftscreeningsprogrammer en effektiv måde at opdage eventuel kræft i et tidligt stadie, hvor behandlingen har større succes.

Flere celler i kroppen
Ifølge forskningen har højere personer ganske enkelt flere celler i kroppen, hvilket øger antallet af celledelinger. Flere celledelinger betyder flere muligheder for, at genetiske fejl opstår, hvilket kan lede til kræft. 

En anden teori peger på et hormon kaldet insulinlignende vækstfaktor 1, forkortet IGF-1, som hjælper med vækst i barndommen og styrer cellevækst og -deling gennem hele livet. Personer med højere niveauer af IGF-1 kan have en øget risiko for at udvikle kræft, især bryst- og prostatakræft. Det er dog vigtigt at understrege, at disse teorier stadig undersøges, og der er behov for mere forskning, før man kan konkludere en endelig sammenhæng.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Der er mange faktorer i spil
Der er mange faktorer, som spiller ind på udviklingen af kræft. Højden påvirker kun risikoen en smule, og vores livsstilsvalg har langt større betydning. For de høje kan det måske være en trøst, at forskning også har påvist, at højden faktisk kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme – en bonus, som man kan tage med sig.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.