Et nyt dansk studie viser, at en specifik biologisk markør i blodet måske kan forudsige psykose. Det kan blive et banebrydende skridt mod tidligere opsporing og behandling af skizofreni og andre psykiske lidelser.
Psykose kan være svær at opdage tidligt
Psykoser udvikler sig ofte i det skjulte og opdages typisk først, når symptomerne er tydelige. Derfor er der brug for biologiske redskaber, som kan hjælpe lægerne med en tidligere diagnose.
Forskere har fundet en biomarkør i blodet
Danske forskere har identificeret et signalstof i blodet – såkaldt glycocalyx – som findes i forhøjede mængder hos personer, der oplever deres første psykose. Det giver håb om en tidligere biologisk indikator.
Glycocalyx beskytter hjernen
Glycocalyx er et beskyttende lag af sukker- og proteinstrukturer, der dækker indersiden af blodkarrene og blandt andet medvirker til at opretholde blod-hjerne-barrieren, som beskytter hjernen mod skadelige stoffer.
Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi
Blod-hjerne-barrieren kan være utæt ved psykose
Studiet viser, at personer med psykose har flere fragmenter af glycocalyx i blodet. Det tyder på, at barrieren mellem blodet og hjernen kan være svækket, og dermed give adgang for uønskede molekyler til hjernen.
Data fra 47 patienter blev analyseret
Forskerne undersøgte blodprøver fra 47 patienter med første psykose og sammenlignede med 49 raske personer. Ingen af patienterne havde fået medicin, så markøren kunne måles i sygdommens tidlige stadie.
Tre markører var markant forhøjede
Ud af 11 undersøgte markører viste tre sig at være betydeligt forhøjede hos psykosepatienterne. Det gør dem særligt interessante i det videre arbejde med at finde tidlige tegn på sygdom.
Maskinlæring kunne forudsige sygdom
Ved hjælp af avancerede algoritmer kunne forskerne med 81 procents nøjagtighed skelne mellem patienter og raske – alene baseret på blodets indhold af glycocalyx-fragmenter.
Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen
Metoden er ikke fejlfri – men lovende
Selvom nogle raske personer blev fejlagtigt klassificeret som syge, viser resultatet, at markøren potentielt kan bruges som supplement til klinisk vurdering – ikke som eneste diagnostiske værktøj.
Tidlig opsporing kan forbedre behandling
Hvis markøren kan identificeres før den første psykose, kan behandlingen iværksættes tidligere. Det kan forbedre prognosen og mindske sygdommens omfang på sigt.
Nye studier skal teste markøren yderligere
Forskerne arbejder nu på at teste biomarkøren i højrisikogrupper og kombinere blodprøven med hjerneskanninger for at se, om den også kan forudsige sygdom hos endnu ikke ramte unge.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.