Selv vaner, vi ofte forbinder med et sundt liv, kan vise sig at have en bagside. Forskere og kardiologer peger på, at selv små overdrivelser kan øge risikoen for hjertesvigt – især hvis balancen mangler.
Overdrevent proteinindtag
En kost med meget højt proteinindhold kan belaste både nyrer og hjerte, især hvis kilderne er rødt kød og fede mejeriprodukter, som øger kolesterol og inflammation.
Weekenddrikkeri i store mængder
At samle hele ugens alkoholforbrug til få dage kan give store udsving i blodtryk, øge risikoen for rytmeforstyrrelser og skade hjertets pumpeevne.
Hyppig brug af cannabis
Selvom mange ser cannabis som naturligt, viser nyere forskning, at stort forbrug kan være forbundet med højere risiko for blodpropper og hjertesygdom.
Læs også: Sådan vælger du en sundere proteinbar i butikken
Træning uden tilstrækkelig restitution
Ekstrem træning uden nok hvile kan føre til forhøjet stresshormon, øget blodtryk og skader på hjertemusklen.
Manglende søvn for at nå træning
Tidlige træningspas på bekostning af søvn kan forværre inflammation og gøre kroppen mere sårbar over for hjertesygdom.
Ensidig kost med få kulhydrater
At udelukke store fødevaregrupper kan medføre mangel på fibre, vitaminer og mineraler, der er vigtige for hjertets funktion.
For højt forbrug af proteintilskud
Isolerede proteintilskud i store mængder kan give ubalance i kostens sammensætning og belaste kredsløbet.
Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne
Manglende fokus på blodtryk i ung alder
Unge, der føler sig sunde, overser ofte forhøjet blodtryk, selvom det er en stor risikofaktor for senere hjertesvigt.
At ignorere kroppens signaler
Smerter i brystet, hjertebanken eller usædvanlig træthed bør altid undersøges – også hos unge og trænede personer.
Ekstrem vægtsvingning
Hyppige store udsving i vægten kan belaste hjertet, selv hvis det sker som led i træning eller diætforløb.
Artiklen er baseret på informationer fra Nyheder24
Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost
Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel