Kollagen sælger som aldrig før – men virker det overhovedet?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Skønhedsindustrien vil gerne have os til at tro, at kollagentilskud er vejen til evig ungdom. Men hvad siger forskningen egentlig?

Drømmen om evig ungdom og rynkefri hud er noget, der sælger – og det ved skønhedsindustrien.

Derfor bliver kollagentilskud markedsført massivt som et vidundermiddel, der kan reducere rynker og give huden sin ungdommelige spændstighed tilbage.

Men kan et simpelt tilskud virkelig bekæmpe rynker indefra, eller er det bare endnu en markedsføringsstrategi designet til at sælge håb på flaske?

Hvad er kollagen egentlig?

Kollagen er det mest udbredte protein i kroppen og fungerer som en vigtig byggesten i huden.

Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Med alderen falder kroppens naturlige produktion af kollagen, hvilket bidrager til rynker og tab af elasticitet.

Logikken bag kollagentilskud er derfor simpel: Hvis vi mister kollagen med alderen, hvorfor så ikke tilføre mere?

Problemet er, at det ikke er helt så ligetil. Når vi indtager kollagen, bliver det nedbrudt til aminosyrer i fordøjelsessystemet – præcis som alt andet protein, vi spiser.

Fakta versus marketing

Kollagenproducenter henviser ofte til et studie fra 2014, hvor forskere fandt, at kollagenpulver reducerede rynkedybden med 18 % på otte uger sammenlignet med placebo.

Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Det lyder imponerende, men der er et stort problem:

I samme studie blev placebogruppens rynker angiveligt 15 % dybere i løbet af de otte uger.

Det er en unaturligt hurtig aldring, som ingen andre studier har dokumenteret – hvilket sår tvivl om metodens troværdighed.

Andre studier, som undersøger kollagenets effekt på huden, viser mere beskedne resultater.

Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Et større oversigtsstudie fra 2021 konkluderede, at kollagentilskud muligvis kan forbedre hudens fugtighed, men at der ikke er tilstrækkelig evidens for, at det ændrer hudens kollagenstruktur.

Hvem betaler for forskningen?

En væsentlig udfordring ved mange af de studier, der viser positive effekter af kollagentilskud, er finansieringen.

En stor del af forskningen er sponsoreret af virksomheder, der selv sælger kollagen.

Når en producent betaler for et studie, øges risikoen for skævvridning af resultaterne.

Læs også: Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

Det betyder ikke nødvendigvis, at studierne er utroværdige, men det understreger vigtigheden af uafhængig forskning, før vi blindt stoler på konklusionerne.

Er kollagentilskud pengene værd?

Hvis dit mål er at reducere eksisterende rynker, tyder forskningen på, at kollagen muligvis kan give en midlertidig effekt ved at øge hudens fugtighed.

Men denne effekt forsvinder sandsynligvis, så snart du stopper med tilskuddet.

Hvis du håber at forebygge rynker på lang sigt, er der dog ingen solide beviser for, at kollagentilskud har en varig effekt.

Læs også: Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nyt studie: Et særligt sukkerstof i modermælk kan måske beskytte nyfødte

Forskere har fundet et stof i mælken, der ser ud til at spille en overraskende rolle i babyens tarm de første uger.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

Nyt studie: Et særligt sukkerstof i modermælk kan måske beskytte nyfødte

Forskere har fundet et stof i mælken, der ser ud til at spille en overraskende rolle i babyens tarm de første uger.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.