Lægemiddel kunne redde tusindvis – men bliver aldrig brugt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En banebrydende opdagelse fra 36.000 patienter kan ændre den måde, vi behandler hjertepatienter på.

Hvert år rammes tusindvis af danskere af et hjerteanfald – mange af dem er i risikozonen for at få et nyt indenfor det første år.

Derfor sættes patienterne typisk i behandling med statiner, som sænker det farlige LDL-kolesterol og dermed nedsætter risikoen for endnu et anfald.

Men nu viser ny forskning, at det, vi længe har betragtet som standardbehandling, måske slet ikke er nok. Og løsningen ligger lige foran os, men anvendes kun sjældent.

En kombination der kan redde tusindvis

Et omfattende studie fra Sverige har analyseret data fra over 36.000 patienter, og resultaterne er tydelige:

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Når patienter får tilføjet lægemidlet ezetimibe til deres statinbehandling indenfor 12 uger efter deres første hjerteanfald, reduceres risikoen markant for nye hjerte-kar-hændelser og død.

Sammenlignet med patienter, som først fik ezetimibe senere – eller slet ikke – var forbedringen markant.

Ifølge forskerne kan 133 hjerteanfald undgås pr. 10.000 patienter over tre år, hvis behandlingen startes tidligt.

Det svarer til potentielt 5.000 undgåede hjerteanfald i Storbritannien over ti år.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Billig, tilgængelig og overset

Både statiner og ezetimibe er billige og allerede godkendte lægemidler. Alligevel er det sjældent, at de ordineres sammen umiddelbart efter et hjerteanfald.

Ifølge forskerne skyldes det blandt andet, at nuværende retningslinjer ikke anbefaler kombinationsbehandling som standard – samt en forsigtighedsstrategi blandt læger, der frygter bivirkninger og overmedicinering.

Men ezetimibe har relativt få bivirkninger og er let tilgængelig i mange lande.

Og med en årlig udgift på omkring 3040 kr. pr. patient, er det en minimal investering i forhold til omkostningerne – både menneskelige og økonomiske – ved et nyt hjerteanfald.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Forskerne bag studiet opfordrer derfor sundhedsmyndighederne til at ændre behandlingsretningslinjerne og sikre, at flere patienter får gavn af den potentielt livreddende kombination.

Artiklen er baseret på informationer fra The Sun.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.