Lægemiddel kunne redde tusindvis – men bliver aldrig brugt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En banebrydende opdagelse fra 36.000 patienter kan ændre den måde, vi behandler hjertepatienter på.

Hvert år rammes tusindvis af danskere af et hjerteanfald – mange af dem er i risikozonen for at få et nyt indenfor det første år.

Derfor sættes patienterne typisk i behandling med statiner, som sænker det farlige LDL-kolesterol og dermed nedsætter risikoen for endnu et anfald.

Men nu viser ny forskning, at det, vi længe har betragtet som standardbehandling, måske slet ikke er nok. Og løsningen ligger lige foran os, men anvendes kun sjældent.

En kombination der kan redde tusindvis

Et omfattende studie fra Sverige har analyseret data fra over 36.000 patienter, og resultaterne er tydelige:

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Når patienter får tilføjet lægemidlet ezetimibe til deres statinbehandling indenfor 12 uger efter deres første hjerteanfald, reduceres risikoen markant for nye hjerte-kar-hændelser og død.

Sammenlignet med patienter, som først fik ezetimibe senere – eller slet ikke – var forbedringen markant.

Ifølge forskerne kan 133 hjerteanfald undgås pr. 10.000 patienter over tre år, hvis behandlingen startes tidligt.

Det svarer til potentielt 5.000 undgåede hjerteanfald i Storbritannien over ti år.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

Billig, tilgængelig og overset

Både statiner og ezetimibe er billige og allerede godkendte lægemidler. Alligevel er det sjældent, at de ordineres sammen umiddelbart efter et hjerteanfald.

Ifølge forskerne skyldes det blandt andet, at nuværende retningslinjer ikke anbefaler kombinationsbehandling som standard – samt en forsigtighedsstrategi blandt læger, der frygter bivirkninger og overmedicinering.

Men ezetimibe har relativt få bivirkninger og er let tilgængelig i mange lande.

Og med en årlig udgift på omkring 3040 kr. pr. patient, er det en minimal investering i forhold til omkostningerne – både menneskelige og økonomiske – ved et nyt hjerteanfald.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Forskerne bag studiet opfordrer derfor sundhedsmyndighederne til at ændre behandlingsretningslinjerne og sikre, at flere patienter får gavn af den potentielt livreddende kombination.

Artiklen er baseret på informationer fra The Sun.

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.