For mange unge mænd føles sundhed som noget, man først behøver at tænke på om mange år. Kroppen føles stærk, og sygdom er noget, der rammer andre – typisk ældre.
Men visse kræftformer tager ikke hensyn til alder, og når de først opdages, kan det være for sent at undgå hård behandling og livslange konsekvenser.
I Danmark er der nu gjort et gennembrud, som kan ændre måden, vi opdager en af de mest udbredte kræftformer blandt unge mænd.
Og det kræver ikke avancerede scanninger eller ubehagelige undersøgelser – kun en ganske almindelig blodprøve.
Læs også: De 6 tegn på en blodprop i hjertet, du skal kende
Et signal i blodet
Et forskerhold fra Rigshospitalet og Københavns Universitet, ledet af seniorforsker Kristian Almstrup, har identificeret et særligt mikroRNA, som frigives i blodet allerede fra det øjeblik, en kræfttumor i testiklerne begynder at dannes.
Det betyder, at sygdommen kan opdages flere år før de første fysiske tegn, som normalt er en mærkbar knude.
Denne opdagelse åbner også for muligheden for hurtigere at opdage tilbagefald hos tidligere patienter – uden at de skal igennem lange perioder med uvished og ventetid.
Skånsommere behandling
Tidlig opdagelse er ikke kun et spørgsmål om overlevelse, men også om livskvalitet. Jo hurtigere testikelkræft diagnosticeres, jo mildere kan behandlingen gøres, hvilket mindsker risikoen for bivirkninger som infertilitet, nedsat hormonproduktion og kronisk træthed.
Læs også: Hvornår skal du bruge varme eller kulde mod smerter?
På længere sigt ser forskerne potentiale i at bruge blodprøven til at screene mænd med særligt høj risiko, fx ved arvelig disposition eller tidligere fertilitetsproblemer.
Mulige fordele ved den nye metode:
- Opdagelse flere år før synlige symptomer
- Skånsommere behandlingsforløb
- Bedre chance for at bevare fertilitet og hormonproduktion
- Hurtig kontrol af tilbagefald
- Mulighed for målrettet screening af risikogrupper
Fra laboratoriet til virkeligheden
Selvom teknologien er lovende, er det endnu ikke besluttet, hvornår eller hvordan den skal tages i brug.
Det vil kræve godkendelse fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, før den kan blive en del af den danske sundhedssektor. Men med den potentielle effekt på både overlevelse og livskvalitet, er forskerne optimistiske.
Læs også: Håb for millioner: Alzheimers kan nu opdages tidligere end nogensinde
Artiklen er baseret på informationer fra TV2
Læs også: 87-årig mand døde under scanning: Forskere ved nu hvad der kan ske når man dør